Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Australien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380 ILLUSTEEEET MISSIONSHISTOEIE.
Londons Missionsselskab besluttede den 25 September 1795 at
sende Missionærer til Tahiti og andre Øer i Sydhavet. Følgelig
blev Midler indsamlet, og et Missionsskib, der fik Navnet Diiff,
indkjøbtes. Som Befalhaver paa dette Fartøi blev en gudfrygtig
og meget erfaren Sømand, Kaptein James Wilson, antagen. 30
Missionærer udsendtes, af hvilke 6 var gifte og havde sine
Hustruer med sig. Nogle af Missionærerne var præsteviede,
en havde nogen Indsigt i Lægekunsten, de øvrige var Haand
værkere.
Den 6 Marts 1797 ankom Fartøiet til Tahiti, hvoi 18
Missionærer sattes i Land; 10 nedsatte sig paa en afVenskabs
øerne og 2 valgte Marquesasøerne til sit Missionsfelt.
Paa Tahiti fandtes to Matroser, Svensken Andreas Lind, der
var bleven reddet ved et Forlis, og den svenske Lap Peter
Haggerstein, som havde rømt fra det Fartøi, paa hvilket han
havde gjort Tjeneste. De levede nu blandt de Indfødte samt
havde ladet sig tatovere og havde saagodtsom antaget alle de
Indfødtes Livsvaner. De talte de Indfødtes Sprog fuldstændig
flydende, men kunde ogsaa tale og forståa nogenlunde det en
gelske Sprog. De blev saaledes Tolke. Den Konge, der herskede
paa den Trakt af Øen, hvor Missionærerne var blevne såtte i
Land, hed Pomare. Da hans Fader, den før ham regjerende
Konge, havde samme Navn, pleier den Konge, hvorom her er
Tale, sædvanlig at benævnes Pomare 11. Kaptein "Wilson søgte
at forklare for ham Hensigten med Missionærernes Komme og
bad ham modtage dem vel og give dem Beskyttelse. Dette
lovedes beredvilligt. Siden holdt en af Missionærerne en kort
Prædiken over de Ord: „Saa elskede G-ud Verden, at han gav
sin Søn" o. s. v., der ordlydende blev oversat af de nævnte
Svensker. Bagefter greb Kongen Prædikantens Haand og
udtrykte sin Tilfredshed med, hvad han havde hørt. Tilspurgt,
om han forstod alt, svarede han: „Noget saadant har vi aldrig
hørt før, og man kan jo ikke saa rigtig forståa det den første
Gang, men jeg venter, at Gud skal komme." En anden Gang
sagde en hedensk Ypperstepræst efter Prædikenen: „Missio
nærerne giver os meget men de giver os ikke mange
Øxe, Knive og Saxe."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
