Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Australien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
383
AUSTEALIEN.
faldt i Synd og giftede sig med en hedensk Kvinde. Under
Krigsurolighederne Aar 1799 myrdedes 3 af Missionærerne, og
de øvrige kom Aar 1801 udplyndrede ombord i et engelsk Skib,
der førte dem til Port Jackson. Dermed var Missionen dersteds
indtil videre tilintetgjort.
Vi har allerede nævnt, at to Missionærer skulde arbeide
paa Marquesasøerne. Men da Missionsskibet kom did og havde
sat dem i Land, angrede den ene og vilde ikke blive igjen.
Kaptein Wilson maatte da tåge ham med sig igjen. Den anden,
der ned Orook og var 22 Aar gammel, blev da igjen alene og
arbeidede modigt, skjønt under mange Vanskeligheder. En Dag
havde han gaaet ombord i et engelsk Fartøi, der var ankom
met til Øen. En Orkan, der drev Skibet tilhavs, udbrød, og paa
den Maade blev Missionæren ført bort fra sit Arbeidsfelt. Da
han ikke kunde komme tilbage, blev han paa egen Begjæring
sat i Land paa en anden 0, hvor han en Tid virkede, uden dog
at se nogen Frugt af sit Arbeide. Sluttelig fik han Tilladelse
til med et Skib at reise over til England, hvor han ønskede at
faa fat i nogle Medarbeidere paa Marquesasøerne. Dette lykkedes
ham dog ikke; det føiede sig imidlertid saaledes, at han istedet
kom til for Fremtiden at stationeres paa Tahiti, hvor han viste
sig at være en nidkjær og duelig Arbeider.
Aar 1798 i December afsendtes fra England 29 nye Missio
nærer, der med Missionsskibet Duff skulde føres over til Syd
havsøerne. Fartøiet blev imidlertid paa Veien kapret af en
fransk Krydser, og efter mange G-jenvordigheder kom Missio
nærerne tilbage til England. De fleste af dem var da blevne
modløse og opgav Missionskaldet.
Nye Forstærkninger afsendtes dog Tid efter anden, og Aar
1802 begyndte Missionærerne at udstrække sin Yirksomhed til
flere af Selskabsøerne. Kong Pomare var Missionærerne oprigtig
hengiven, men hans Tilbøielighed til Drukkenskab og Utugt
hindrede ham endnu fra at blive en Kristen. Brandt Folket
viste sig heller ikke nogen synderlig Modtagelighed. Dog hændte
det en Dag, da Missionær Nott havde gjentaget de Ord: „Saa
elskede Gud Verden" o. s. v., at en Indfødt hurtig sprang op
og raabte: „Hvad var det, du sagde? — Br dette sandt? —
Km dette være sandt? Elsker Gud Verden, uagtet Verden ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
