Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Australien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AUSTKALIEN. 411
ved sine Voldshandlinger Aar 1799 fremkaldt en Konflikt med
de Indfødte, der under Haandgemænget dræbte Kapteinen.
Deres Kvinder var ved Berøringen med Besætningen paa Cooks.
tvende Fartøier blevne smittede af Kopper og alle Slags vene
riske Sygdomme. Herved anrettedes blandt Befolkningen den
græsseligste Ødelæggelse. Snart kom flere Fartøier, der vel
medførte nogle af Civilisationens Fordele, men endnu mere
tjente til at udbrede Forbandelse blandt Øernes Indbyggere-
Blodsudgydelse og Skjændsel af alle Slags hørte til Dagens
Orden. En begavet Fyrste, Kamehameha 7, lærte imidlertid af
de Fremmede adskilligt af Krigskunsten, bl. a. at bygge Krigs
skibe og opkastede sig snart til Enehersker over alle Øer, der
hver for sig bavde udgjort et selvstændigt Rige. Kamehameha
støttedes meget af sin ædle og i alle Henseender med de for
træffeligste Egenskaber udrustede Ægtefælle, Kaahumanu. Den
store Søfarer og Opdager Vancouver opholdt sig 1792—93 paa
Øerne og syntes snart sagt at have været den eneste Europæer,
der i denne Tid har virket for de Indfødtes Bedste. Han adva
rede dem for de Hvides Egennytte og Laster, søgte at meddele
dem nogle af de evangeliske Frelsessandheder og gjorde, hvad
han kunde, for at skaffe dem Missionærer, skjønt det ikke
lykkedes. Kamehameha ordnecle imidlertid, støttet af sin
fortræffelige Premierminister Kalaimoku, Forholdene i sit Rige
og fremmede paa alle mulige Maader Civilisationen. Paa sit
Dødsleie bad han en Amerikaner, der var tilstede, om Under
visning i Kristendommen. Fremfor alt længtede han efter at
faa lære at kjende den sande Gud. Men hans Bøn og Hjertes
Ønske kunde ikke opfyldes. Hanhavde truffet mange ugudelige
Navnkristne, men ingen sande Kristne, og derfor maatte han
gaa ud af Tiden uden at kjende Frelsens Vei. Efter hans Død
den Bde Mai 1819 blev der Uro blandt Folket, idet mange vilde,
at man efter gammel Skik skulde fortære hans Lig og ofre
Menneskeofre. Men saa meget var allerede blevet udrettet, at
ingen af Deiene skede. Man ofrede blot Svin og Hunde.
Der var Tid efter anden kommet Underretning om den
store Forandring, der paa Selskabsøerne havde fundet Sted
ved Kristendommens Indførelse, og alt flere og flere af Konge
riget Hawaiis Indbyggere grebes af Længsel efter at blive del
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
