Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordamerika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
433
NORDÅMERIKA.
strandede, og hans velmente Forsøg med Negerarbeidere ledede,
som vi allerede har nævnt, til den haarreisende Slavehandel og
Negrenes Slaveri. Mismodig trak Las Casas sig tilbage til et
Kloster Aar 1521. Aar 1544 vendte han tilbage fra et Besøg i
Europa som nylig udnævnt Biskop, men da han nu yderligere
søgte at sætte en Stopper for Usurpatorernes Grusomheder mod
de Indfødte og mod Negrene, paadrog han sig et saadant Had
af sine Landsmænd i Yestindien, at han efter nogle Aars For
løb saa sig nødt til at ned ægge sit Bispeembede. Han reiste
bjem til Spanien, hvor han ved literær Yirksomhed og personlig
Indflydelse ved Hoffet søgte at virke til G-avn for Indianerne.
Han døde i Madrid 1566.
I Mejiko, Vestindien og det af Franskmændene indtagne og
befolkede Kanada blev Katholicismen raadende, som den frem
deles er. I de forenede Stater, der hovedsagelig blev koloniseret
af Protestanter, har Katholikerne altid søgt at faa Indgang, og
det er mere og mere lykkedes dem; for nærværende udgjør de
en Femtedel af Unionens hele Befolkning. Blandt Indianerne
har de paa det hele Fastland virket med større eller mindre
Kraft og Fremgang, og de har tillige udstrakt sin Yirksomhed
til Eskimoerne i Norden. At fremlægge i Tal deres Fremgang
blandt Nordamerikas Hedningefolk er meget vanskeligt, da de
altid hai- for Yane at regne sig tilgode Tusinder og TitusinderT
med hvilke de har foretaget en udvortes Ceremoni, medens
Hedenskabet hos de fleste Proselytter har faaet sidde igjen i
uforstyrret Ro. Seiv der, hvor en virkelig Omvendelse til Ka
tholicismen har fundet Sted, maa man forøvrigt med god Grund
spørge, om Indianeren har vundet noget, nåar han har sluttet at
tilbede „den store Aand" og istedet lært at at dyrke Maria og
andre Helgener. Har hans Monoteisme forud været underkastet
Tvivl, synes det næsten, som hans Polyteisme siden har været
langt værre.
Yi vil nu følge den evangeliske Missions Begyndelse og
Udvikling blandt Nordamerikas Hedningefolk. Yed Begyndelsen
af 1600-Aarene led de troende evangeliske Kristne i Storbritanien
meget under den Samvittighedstvang, som paa den Tid var
herskende i England. Mange af disse Kristne udvandrede derfor
til NordameriKa, hvor de søgte sig nye Bosteder. De havde
Ekman: Illustr. Missionshistorie. 28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
