Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordamerika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
437
NORDAMERIKA.
I Oktober 1646 aflagde Eliot Indianerne sit første Besøg
og forkyndte Evangeliet for dem. En Indianer sagde da, at han
allerede havde hørt noget om de Hvides G-ud og om Jesus,
hvorfor han havde bedet G-ud om et godt Hjerte, men en af
hans Landsmænd havde sagt til han, at det ikke var værdt for
barn at bede, nåar han ikke talte Engelsk; thi de Kristnes
Frelser kunde jo ikke forståa Indianersproget. Eliot fik nu vise
barn, at Kristus forstaar alle Sprog, ja, Hjertets hemmeligste
Ønsker. Eliots Besøg var til stor Yelsignelse, og det var kun
ugjerne, de Indfødte vilde lade ham gaa fra sig. Efter en
Maaneds Forløb kom han atter til dem. De samledes talrigt,
og deres Hunger efter Frelse var bleven vakt og øgedes nu
end mere. Hundreder af Indianerhænder strakte sig mod Himmelen,
idet de inderligste Bønner steg op til G-uds Throne. Natten
efter dette andet Besøg kunde Indianerne ikke sove, og nåar det
atter blev Dag, kom en af deres Budbærere til Roxbury med
Begjæring om, at Stammen maatte faa bosætte sig nær Roxbury.
Eliot udvirkede af Englands Regjering et Sted for dem, og der
byggedes Indianerstaden Nonanetum. Navnet betyder „vor G-læde."
Indvaanerne af denne Stad fik ofte Besøg af andre Indianere.
Nonanetum blev en kristelig Indianerkoloni, hvor „de bedende
Indianere", som de af andre Indianere kaldtes, boede. Flere og
flere af de nærboende Stammer blev ogsaa omvendte, og den
anden Indianerstad, Concord, anlagdes af Indianere, som stod
under Evangeliets Indflydeise, nordvest for Boston. Eliot gjorde
længere og længere Missionsreiser, og hvor hådet han end var
af de hedenske Indianerpræster og Troldkarle, nærede han aldrig
nogen Frygt. Ei heller lod han sig afskrække af Sne eller Regn,
Storm eller nogen Slags Besværligheder.
En vild og mægtig Indianerhøvding blev optændt af et
glødende Had til Eliot. Missionæren fik høre dette og saasnart
det blev muligt, opsøgte han den blodtørstige Vilde. Denne var
omgiven af en Skare Mænd, der syntes at være ligesaa vilde og
hadefulde som Høvdingen seiv. For menneskelige Øine var
Missionæren hjemfalden til den mest pinefulde Død. Men helt
frimodig tiltalte han Høvdingen. „En, som er mægtigere end
du, er med mig," sagde han, „derfor frygter jeg ikke for dig, ei
heller for dine IVlænd." Og saa sagde han til Høvdingen, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
