Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordamerika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442 ILLUSTEERET MISSIONSHISTOBIE.
samme Maade hans Søn, Sakarias Mayhew, til 1803, da han fik
nedlægge sin Hyrdestav. I fem Slægtled og iet Tidsrum af
160 Aar havde da Familien Mayhew med Troskab virket Her
rens Yærk blandt Indianerne.
Ved det Omvendelsesarbeide, der saaledes udførtes, blev
en mere almindelig Interesse for Indianermissionen vakt blandt
Englands kristne Folk, og allerede 1649 stiftedes et Selskab,
som kaldtes New England Company, der skulde fremme denne
Mission. Protektoren, Oliver Oromwel, der interesserede sig meget
for Hedningemissionen, paabød en almen Kollekt i England og
Wales til Hjælp for Selskabet, og mange udmærkede Mænd søgte
at virke for Hedningernes Omvendelse. Dette Selskab arbeidede
i Ny England, indtil de forenede Stater havde tilkjæmpet sig
Uafhængighed. Siden har det virket i Kanada, hvor det for nær
værende har 9 Stationer blandt Indianerne. De i dens Tjeneste
ansatte hvide Missionsarbeidere bestaar af en Missionspræst,
4 Lægmandsmissionærer og 7 missionerende Kvinder. Endvidere
medvirker en præsteviet Indianer, 5 indfødte Lægmænd og 9
Kvinder af indiansk Herkomst. I Missionsmenighederne findes
over 1000 Medlemmer, af hvilke omtrent 250 er Kommunikanter.
I 12 Hverdagsskoler og 6 Søndagsskoler undervises omkring
700 Elever. Desuden har Selskabet siden 1881 havt en Station
ogsaa i Britisk Kolumbia, hvor en Missionspræst, en Lægmand
og en Kvinde arbeider ved at forkynde Ordet og holde Skole.
Den svenske Kirke har ogsaa i nogen ringe Mon deltaget
i Indianermissionen i Nordamerika. Paa Grund af Kong Gustaf
II Adolfs Brev af den 2den Juli 1626, hvori Sveriges Folk blev
indbudt at deltage i et Kolonisationsforetagende i den nye Ver
den, var Tanken paa denne Sag bleven vakt, ihvorvel Omstæn
dighederne ikke da tillod Virkeliggjørelsen. Gjennem Rigskansle
ren Axel Oxenstjerna, kom imidlertid Planen til Udførelse Aar
1638, og paa Strandbredden af Floden Delawares opstod flere
Nybygge, der med et fælles Navn kaldtes „N’ya Sverge". Sven
skerne omgikkes fredeligt med Indianerne. Kolonien blev alle
rede 1655 erobret af Nederlandene, fra hvem den, tilligemed
deres øvrige Besiddelser, Aar 1662 blev reven af Engelsmændene.
Men fra Begyndelsen af Foretagendet lige til Slutningen af
1700-Aarene fik de svenske Kolonister sine Præster fra Sverige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
