Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordamerika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
449
NORDAMERIKA.
samlede sig paanyt og anlagde et andet Nybygge, Nain, hvor
de Aar 1758 slog sig ned. Og da det der snart blev for trangt,
byggedes endnu et andet Sted, Wechquetank, Aar 1760. Fra
begge disse Nybygge fordreves de 1763 for en Del paa Grund af
fiendtlige Indianeres, men især ugudelige Navnkristnes Had og
Intriger. Efter i et Par Aars Tid at have søgt efter et Fri
sted snart her og snart der og lidt meget, fik de 1765 slaa sig
ned ved Susquehanna, hvor Nybygget Fredsliytterne grundlagdes.
Missionær Schmick havde tilligemed Zeisberger under alle ud
standne Besværligheder trolig fulgt og hjulpet de Betrykte, og
disse Brødre samt Senseman sørgede nu for, at den nye Kolonis
Fremtid saa meget som mulig blev betrygget.
Men, hvad som havde hendt, gjentog sig atter paanyt.
Missionærerne skjøttede ikke blot de Menigheder, som var
blevne stiftede af omvendte Indianere, men drog ogsaa ud til
andre Indianerstammer med Evangeliet. Mange blev saaledes
vundne for Herren, og kristne Indianere søgte paa nye Steder
at ordne sig saa, at de kunde leve i Fred efter Kristi Evange
lium. Men saavel de første som de sidste Kolonier blev angrebne
af Fienderne. Flytninger maatte foretages, og megen Uretfær
dighed øvedes fra alle Hold mod de kristne Indianere. Især
var de europæiske Brændevinshandlere overalt deres svorne
Fiender, og af dem lod altfor ofte saavel de engelske Myndig
heder som de hedenske Indianerhøvdinger sig bevæge til at
overfalde, plyndre og fordrive de paa Jesus troende røde Nybyg
gere. Særlig maatte disse udstaa de haardeste Lidelser i den
Tid, da den amerikanske Frihedskrig førtes. Men at skildre alt
dette i sine Enkeltheder, vilde føre os for langt. De Exemplerr
som er nævnte, faar være nok.
Zeisberger udarbeidede en Ordbog for Qnondagosproget samt
en Grammatik for Delawaresproget, paa hvilket han ogsaa for
fattede 500 Sange m. m. De sidste Aar af hans Liv havde hans
troende Indianere endelig faaet leve i Fred. Han hensov den
17de November 1808, mens kristne Indianere ved hans Dødsleie
sang Hjemlandssange.
Indianerne er siden for en stor Del uddøde. Men som
før nævnt fortsætter Brødremenigheden endnu sin Virksomhed
blandt Indianerne. Den drives nu ved 5 Stationer af fire euro
Ekman: Illustr. Missionshistorie. 29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
