Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Central- og Sydamerika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
485
CENTEAL- OG SYDAMEKIKA.
alle fuldstændig optagne før, hver paa sit Hold. Da skjenkede
en troende Kvinde de Penge, som trængtes, og sex prøvede
troende * Mænd var ogsaa villige at følge med. Den 7de Sep
tember 1850 afreiste denne lille Skare af selvopofrende Missio
nærer.WDet følgende Aar skulde, ifølge Overenskomst, nye
Forraad sendes dem fra England. Den ste December landede
de ved Øen Picton. Gardiner sendte med det tilbagevendende
Fartøi sit første og sidste Brev til Bestyrelsen. Deri ytrede
han: „Jegved, at I vil komme os ihu, saa ofte I træder frem for
Naadens Throne. Dette skjænker mig Trøst og Styrke. Naar
vi her ser Indianerne, om hvem intet Menneske har bekymret
sig, og betænker, at de, ligesaavel som vi, er skabt for et evigt
Liv, da er det som følte vi vore Hjerter briste, og vi er villige
at ofre os og opofres i den Tjeneste, som har til Maal at for
kynde for dem paa deres eget Sprog Naadens Evangelium. Mit
sidste Ord til eder er: bed for os!"
Det befandtes sriart, at man ikke let kunde komme i
nogen saadan Berørelse med de Indfødte, at det var muligt i
en Hast at lære deres Sprog. De viste sig at være meget vilde
og utilgjængelige. En Del af Misssionærernes Levnetsmidler
blev bortstjaalne af Befolkningen, en Del gik tabt ved
Oversvømmelse og en Del sank i Havet ved Baadenes
Forlis mod Klipperne i de frygtelige Storme, som raser der paa
Kysten.
De modige Mænd led efter den 22de Mai 1851 virkelig
Nød. De blev angrebne af Skjørbug og følte sig ude af Stand
til alt. Den Ilte Juni døde den første af dem. Siden bukkede
de andre efterhaanden under. Den 2den eller 3die September
døde den 6te, og Gardiner, som nu var ene tilbage, skrev den
ste September med skjælvende Haand i sin Dagbog: „Stor og
underbar er G-uds Naade og Godhed mod mig. Indtil nu har
han opholdt mig. I fire Dage har jeg intet havt at spise, men
ikke følt nogen Hunger eller Tørst." Den følgende Dag skrev
han ogsaa nogle Linjer, som man dog blot delvis har kunnet
læse. Antagelig var denne Dag — den 6te September 1851 —
hans Dødsdag.
At dette Foretagende endte saa sørgeligt, kom fornemme
lig af to Omstændigheder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
