Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vestindien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
496 ILLUSTRERET MISSIONSHISTORIE.
Vanstyre og var til sine Tider nær ved at frigjøre Øen. Indtil
1876 skal nok denne Kamp have kostet Spanien omkring 150,000
Soldater, og Kubas Befolkning blev paa store Strækninger helt
og holdent udryddet. I Mai 1876 lykkedes det dog Spanien
endelig at kue Oprøret og befæste sin Magt.
Blandt de Bestræbelser, som er udgaaede fra evangeliske
Kristne og har til Formaal at fremkalde en bedre Tilstand i
Almindelighed i Vestindien, og som ida ogsaa paa samme Tid
har tjent bil at bane Vei for Missionen, maa særlig nævnes de
engelske Kvækeres Indskriden fra og med 1751 mod Slavehan
delen. Derved stilledes denne Skamplet saaledes frem for d. s.
~kristne" Nationers Øine, at de maatte blues. Længe havde
Engelskmændene været de fornemste at drive denne Handel.
Nu formaaedc; endelig den engelske Regjering Aar 1807 at af
skaffe Slavehandelen og aabne Underhandling med de øvrige
Regjeringer med den Følge, at alle europæiske civiliserede Magter
Aar 1814 forbød Slavehandelen og belagde den med samme
Straf, som var fastsat for Sørøveri. Efter flere energiske Be
stræbelser af den ædle Engelskmand William Wilberforce og
efter ham af Sir T. Towell Baxter m. fl. blev flere og flere
Forholdsregler tagno, der havde til Formaal en mere menneskelig
Behandling af de Slaver, som fandtes paa det engelske Omraade.
Endelig besluttedes Aar 1881, at Slaveriet i det engelske Vest
indien skulde ophæves og Slave-ne frikjøbes, hvortil 20 Millioner
Pund Sterling bevilgedes. Beslutningen fik kongelig Sanktion
den 28de August nævnte Aar, og 1838 var den hele Slaveeman
cipation gjennemført. At en saadan Omvæltning ikke kunde
gaa for sig uden dybt indgribende, tildels ganske frygtelige Ind
virkninger, vil staa klart for den, som lidt nærmere sætter sig
ind i Sagen. Men der blev dog efterhaanden slut paa de værste
Umenneskeligheder, og Krisen gik ogsaa i sin Tid over.
I det danske Vestindien blev Forholdsregler tagne til
Slaveriets Formildels;j Aar 1831, men først 1848 frigjordes
Slaverne. Det vilde nok endnu have drøiet en Stund længere,
om der ikke havde udbrudt et Negeroprør, der fremskyndte
Sagen. I Frankrigs vestindiske Besiddelser afskaffedes Slaveriet
1848 som Følge af den i Moderlandet udbrudte Krig. Neder
lænderne frigjorde sine vestindiske Negerslaver først ved Ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
