Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vestindien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
499
VESTINDIEN.
Personer at høre, af hvilke omtrent 8,000 er Kommunikanter.
Disse bestaar af allehaande Folk, som findes i denne Del af
Verden. Hvor stor Del af de angivne Menighedsmedlemmer, som
er vundne fra den egentlige Hedningeverden, ved vi ikke; anta
gelig er de fleste blevne samlede af de Navnkristne, som har
boet paa Øerne og det midt for dem liggende Fastland.
Brødremeniyheden regner ikke Begyndelsen af sit Missions
arbeide i Vestindien fra et saa tidligt Aar som det engelske Udbre
delsesselskab. Men i Virkeligheden er det dog Brødremenigheden,
som først har udøvet en praktisk evangelisk Mission dersteds.
I første Del af denne Missionshistorie fortalte vi under
Skileringen af Missionen paa Grønland (Sid. 83), hvorledes en
tidligere Negerslave, Anton, der siden havde faaet sin Frihed
og var bleven Kammertjener hos en Greve Laurwig i Kjøben
havn, talte om sin Søster, der endnu forsmægtede i Slaveriets
Lænker paa Øen St. Thomas og derved vakte Tanken paa en
Mission blandt de vestindiske Negerslaver. Især var Grev
Zinzendorfs Betjent, David Nitschmann, og ved ham Greven
seiv under et Besog i den danske Hovedstad, bleven greben af
et stærkt Ønske om at faa bringe disse Slaver Evangeliet. Da
Sagen siden skulde forhandles i Brødremenigheden i Herrnhut,
syntes de fleste at anse den for umulig at udføre. Man havde
den urigtige Forestilling, at Missionærerne seiv maatte blive
Slaver, om de skålde kunne virke blandt Slaverne. Leonhard Dober
samt en anden Broder vilde dog gaa afsted og gjerne underkaste
sig Slaveriet, bare de kunde blive Redskaber til at frelse nogen
af de arme Negre. Efter et Aars Bøn og Raadslagning skred
man, som blandt Herrnhuterne i visse mere vanskelige Tilfælde
er ahnindeligt, til Lodkastning. Dober trak seiv Loddet, og
Udslaget lød: „Lad Drengen gaa; Herren er med ham." Det
blev da besluttet, at Dober skulde drage afsted. Den anden
Bro.ler, som havde tilbudt sig at følge med, kom dog ikke
afsted denne Gang. Istedet fik Dober den før nævnte David
Nitschrcan til Kammerat. Den Instruktion, de fik ved Afskeden
fra Herrnhut, lød kort og godt saaledes: „Lader eder iAU ledes
af Jesu Aand." Nogen videre Forskrifter gav man dem ikke, ei
heller behøvedes det. Under Yeien fik de ofte høre, at deres
Foretagende ikke lod sig udføre, og man gav dem det Raad at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
