Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vestindien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
527
VESTINDIEN.
Den engelske Kirkes Missionsselskab begyndte Aar 1815
(ifølge andre Underretninger først 1819) at understøtte nogle
Negerskoler paa Antigua. I Forbindelse med denne Virksomhed
nævnes Missionærerne Thivaites og Anderson som særlig nidkjære
Arbeidere blandt den sorte Befolkning. Selskabets Skolevirk
somhed udstrækkes ogsaa til Trinidad og Jamaika. Efterhaanden
opstod imidlertid paa de Steder, hvor Selskabet drev sit Arbeide,,
anglikanske Menigheder, og Selskabet trak sig tilbage. Aar 1851
opgav det helt og holdent dette Missionsfelt.
Londons Missionsselskab. Allerede 1815 sendte dette Selskab
en Missionær, Thomas Adam, til Trinidad, hvor Arbeidet fort-,
sattes i nogle Aar. For en kortere Tid dreves ogsaa nogen
Virksomhed paa Tobago. Men det hovedsagelige Felt for Sel
skabets Missionsarbeide i Vestindien blev Jamaika. Saasnart
Slavernes Frigjørelse der Aar 1834 begyndte at forberedes for
Alvor, sendtes did 6 Missionærer. Øens Hovedstad, Kingston,
blev først og fremst Gjenstand for Londonmissionærernes nidkjære
Arbeide. Forøvrigt var det i den mellemste Trakt af Øens
sydlige Halvdel, dette Selskabs Stationer for det meste oprettedes.
Til en Begyndelse syntes alt paa en glædelig Maade at
gaa fremad. I Modsætning til Baptister og Methodister, der
med al Kraft søgte at indvirke paa Englands Folk og Regjering
til bedste for Negerslaverne, indtog Londons Missionsselskab og
dets Arbeidere i denne Henseende en mldstændig passiv Hold
ning. Kanhænde var det dette, som foraarsagede de Stridig
heder, som i 1830-Aarene og tillige noget senere opkom mellem
dem og Baptistmissionærerne paa Øen til stor Skade og Forar
gelse for Missionen og Kristendommen. At paa Afstand kunne
afgjøre med nogen Vished, paa hvis Side den største Skyld laa,
turde være umuligt.
Arbeidet fortsattes i al Stilhed. Aar 1851 fandtes i Sel
skabets Missionsmenigheder paa Jamaika 800 Kommunikanter..
I Begyndelsen af 1860-Aarene udbrød den store Vækkelse, der
havde til Følge, at Kommunikantantallet paa Øen steg til over
2,000. Siden maatte dog disse Menigheder ligesom Øens kristne
Befolkning i Almindelighed udstaa haarde Prøvelser og Forføl
gelser. Under Negeroprøret 1865 var de under dette Selskab.
staaende Negre fulclstændig rolige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
