Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den skandinaviske og finske Sømandsmissions Historie - I. Den norske Sømandsmission
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
543
DEN SKANDINAVISKE SØMANDSMISSION.
end i nogen anden Stad i Verden. Skandinaviske, især norske
Skibe har tåget betydelig Del i denne Skibsfart. I flere Aar har
de norske Skibe, som er komne did, været i Antal nærmest
de engelske. G-aar man tilbage til det Aar, da den norske
Sømandsmission begyndte sit Arbeide i London, nemlig Aar
1868, saa viser Konsulens Beretning, at af alle de norske Skibe,
der har besøgt Englands samtlige Havne, kommer en Syvende
del alene paa London. Det kan derfor synes underligt, at ikke
London var den første Stad, hvor Sømandsmissionen begyndte
sit Arbeide. Men Aarsagen dertil var den, at allerede mange
Aar forud havde der existeret en Kirke med Præst for de
Svenskere og Nordmænd, som boede paa Pladsen, hvorfor man
troede, at en egen Kirke for Sømændene dersteds ikke behø
vedes. Da den første Sømandspræst, Pastor Andreas Hansen,
kom fra Leith til London 1867, indsaa han strax Nødvendigheden
af, at Sømandsmissionen optog Arbeidet ogsaa paa dette Sted
saa snart som muligt! Reiser man op Themsen fra Gravesend,
har man i en Udstrækning af 16 engelske Mil syv G-rupper af
Dokker paa Flodens Nordside. Disse er: Tilbury Docks, Albert &
Victoria Docks, East India Docks, West India Docks, Begents Ganal
Docks, London Docks Og St. Catherine Docks.
Paa Sydsiden af Floden ligger Commercial Docks. I Juli
1869 laa her paa en Dag 400 norske og svenske Skibe. I
London var saaledes et stort Felt for Sømandsmissionen. Det
gjaldt at samle disse Havets Sønner omkring Guds Ord og
hjælpe dem mod Mørkets jinange Haandlangere. Med Tak til
Gud og udelt Glæde baade blandt Søfolk og de paa Pladsen
boende Nordmænd er Sømandsmissionsarbeidet blevet modtaget
i London.
Det kunde ikke vare længe, før man maatte tænke paa at
bygge en egen Kirke. Valget af Plads var ikke vanskeligt, da
Commmercial Docks Kompagni skjænkede en Tomt til en saadan
Kirke. Det var en sand Høitidsdag i Rotherhithe den 26de Juli
1871, da vor nuværende Konge som Kronprins lagde Grundstenen
til „Ebenezerkirken", og det gjorde et uudsletteligt Indtryk, ogsaa
paa de mange Engelskmænd, som var tilstede, at se denne
højtidelige Handling udført af vor vordende Konge. Den Iste
Mai 1872 indviedes Kirken, og det store Læseværelse blev sam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
