- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Første bind /
7

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Rigtignok inddele ogsaa Kineserne fra gammel Tid deres Oktav
i tolv Halvtonetrin og have et Tonesystem, der i meget falder
sammen med vort, men den græske Musik staar dog af flere
Grunde den evropæiske nærmere. Paa en vis Maade kan man
kalde den Moderkunsten til den moderne Tonekunst; thi det var
just paa Grundlag af Grækernes Tonesystem, at den kristne
Oldkirke dannede de middelalderlige Tonearter, der ligesom en Bro
fører over fra det gamle til det ny.

De gamle Historikere tale i høje Toner om den oldgræske
Musik. Af deres Udtalelser faar man næsten det Indtryk, at
Musikken i Steden for at være gaaet frem i vor Tid er gaaet et langt
Skridt tilbage: Orfeus’ Sang tillokker de vilde Dyr, Skovens Træer
græde og Klipperne bevæges ved hans Strengespil. Paa samme
Maade fortælles der om Amphion, at han ved sit Lyrespil
genoprejste det faldne Thebens Mure. Om Arions Sang hedder det,
at den tæmmede Dyrene. Da han ved sin Sang engang har
tilkæmpet sig Prisen ved en musikalsk Væddestrid i Tarent,
overfaldes han paa Hjemrejsen om Bord paa et Skib af Søfolkene, der
ville berøve ham hans Sejersløn for siden at kaste ham over Bord.
I sin Nød bønfalder han dem om at maatte synge en Sang, før
han springer i Havet, og synger da saa smukt, at Delfinerne i
Flokkevis samles om Skibet og siden bære ham uskadt tilbage til
hans Hjem. Endnu i det 16de Aarhundrede var der mange, der
troede, at alt dette forholdt sig som det meddeltes hos Historikerne.
Det følgende vil vise, hvorledes et vist Parti nede i Italien
end-ogsaa ved dette Tidspunkt i ramme Alvor arbejdede hen til en
Genopvækkelse af denne saa meget berømmede vidundervirkende
antikke Musik.

Nutiden ser mere nøgtern paa Sagerne. Man er nu, da
Forstanden vejer og maaler alt, kommet til Erkendelse af, at die disse
Sagn kun ere billedlige Beviser for, at Grækerne have været et
ualmindelig musikelskende Folk, der har dyrket Musikken for dens
egen Skyld og allerede har sat Tonekunsten jævnsides baade med
Digte- og Billedhuggerkunsten. Saavel hos Plato som hos
Aristoteles omtales Musikken som et af Grækernes væsenligste
Opdragelsesmidler. I Athen lod Perikles endosrsaa opføre., en Bygning,
der ene og alene bestemtes for Musikopførelser.

Allerede Grækerne foranstaltede altsaa formelige Koncerter; de
havde musikalske Væddekampe, de ejede en Tragedie, i hvilken

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/1/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free