- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Første bind /
9

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Inskriptionens Alder er ubekendt, men Melodiens Toneart og
Digtets Form taler for, at den er fra en meget tidlig Periode.

2) Brudstykket af et Kor af Euripides’ „Orestes“, som
fandtes optegnet paa et Papyrusstykke i Ærkehertug Rainers
Besiddelse og dateres fra det 1ste Aarhundrede e. Kr. F. Skriften er
utydelig og Oversætteren maa derfor paa sine Steder gætte sig til
Melodiens Mening, men Stykket har Interesse, for saa vidt som det
afgiver en praktisk Prøve paa Anvendelsen af den saakaldte En
harmo nik, der med sine diminutive Tonetrin udgør et Hovedkapitel
i Læren om de antikke Tonearter (s. ndf.).

3) Størsteparten af en Apollohymne, som fandtes
indhugget paa to Stentavler, der havde Plads i Atheniensernes
Skatkammer i Delfi og datere sig fra det 3die—2det Aarhundrede før
Kr. F. Melodien foreligger desværre ligesom den forrige i en meget
sønderrevet Skikkelse, men man genkender dog tydeligt dens Hoved-

træk. Den er bygget over denne Skala:

i



32*

o: den antikke doriske, s. ndf., som her minder om vor C-mol
ud-gaaende fra g. Interessant er Hymnen ved sin periodisk stærkt
kromatiske Karakter (se efterfølgende Brudstykke) og ved sin
ejendommelige Rytme: 5/s Takt.

Skønt disse forskellige Fund give Haab om en endelig Spreden
af det Mørke, som hidtil har hvilet over Grækernes praktiske
Musikudøvelse, støtter vor Viden sig altsaa dog foreløbig endnu
kun paa et Mindretal, i højere eller ringere Grad defekte
Melodifragmenter. Materialet er for ubetydeligt til, at man endnu tør
vove at udtale en Dom over Grækernes Standpunkt som udøvende
Musiknation.

Og ikke desto mindre staar man, naar Talen er om det gamle
Grækenland, paa fastere Grund end over for noget andet
Oldtidsland, thi noget har man beholdt, noget som dog giver et Begreb
om, hvor udviklede Grækerne have været i musikalsk Retning.
Dette Noget er en færdig, fuldt udviklet Musikteori, saa skarpsindigt
udtænkt og i mange Henseender saa praktisk anlagt, at den til alle
Tider vil staa som et slaaende Bevis for, at det græske Folk i
Tonekunsten fortjener et lige saa stort Navn, som det altid har
haft, naar Talen er om de andre skønne Kunster.

Hverken Ægypterne eller Hebræerne, der aabenbart begge i
Oldtiden indtoge et i musikalsk Henseende fremragende Standpunkt,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/1/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free