Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Guido fra Arezzo (f. Aar 995, f omkring Aaret 1050)
stammede efter al Rimelighed fra Arezzo, men synes allerede i en
ung Alder som Benediktinermunk at have taget Ophold i Klosteret
i Pomposa nær ved Ravenna, hvor han som Lærer ved
Klosterskolen snart fik Lejlighed til at gøre sig bemærket som en sjelden
Lærerbegavelse. Efter kun at have anvendt en Maaneds
Undervisning havde Guido bragt sine Elever saa vidt, at de med Lethed
kunde synge en hvilken som helst Sang fra Bladet, noget som med
Datidens mangelfulde Toneskrift maatte anses som et Under og
derfor hurtigt bragte hans Navn ud i de videste Kredse. Kun
Guido’s Ordensbrødre vare i høj Grad krænkede over al den Ære,
der regnede ned over deres unge Kammerat, over for hvem de følte
sig stærkt tilsidesatte. Følgen heraf blev, at han maatte fortrække
og søge sig en ny Tumleplads for sin Virksomhed. Til al Lykke
ejede Guido i Bisp Theodald i Arezzo en varm og trofast Ven, der
straks bød ham Ophold hos sig, og hos ham fandt den forfulgte
Munk snart igen Ro og Fred til at arbejde videre paa Udførelsen
af sine mange Planer.
Fra Arezzo naaede Rygtet om Guido’s mærkelige Metode videre
til Rom, hvor Paven, Johann den 19de, straks blev greben af en
saadan Nysgerrighed efter at lære dennes mærkelige Opfinder at
kende, at han ikke slog sig til Taals, før Guido selv kom til den
hellige Stad for personlig at sætte Hans Hellighed ind i sin
Under-visningsmaade. Paven var ikke musikkyndig, men forstod ikke
desto mindre Munkens Forklaring saa godt, at han efter en halv
Times Undervisning allerede saa sig i Stand til at synge en ham
aldeles ubekendt Melodi fra Bladet. Indtrængende bad han derfor
Guido om for Fremtiden at blive i Rom som Lærer for de pavelige
Sangere. Guido blev; men uheldigvis viste det sig snart, at hans
Helbred ikke kunde forliges med det romerske Klima. I denne
Anledning fik han fra sine før saa utaknemmelige Klosterbrodre i
Pomposa en indtrængende Anmodning om at vende hjem til dem,
og han tog rørt imod den. Hermed forsvinder han fra
Skuepladsen: man ved intet mere om ham, ikke engang hans Dødsaar
kendes med Bestemthed.
Om Karakteren af sin saa meget berømmede praktiske
Under-visningsmaade oplyser Guido os selv i et Brev, han om denne Sag
skriver til en Ven. Han meddeler her, at han for at indprente
sine Elever Intervalforholdene benytter en Johanneshymne, i hvilken
4
Illustr. Musikhistorie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
