Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
følgende Strofe af Weyse’s lille velbekendte Aftensang fra Bladet:
Til Noteringen anvendes den
af Guido fortrinsvis benyttede Bogstavskrift: ggecfgage. Eleven
intonerer nu paa maa og faa den første Tone: g, der altsaa tænkes
at falde sammen med Begyndelses tonen til Johanneshymnens femte
Afsnit, altsaa sol (se ovf.), og søger saa, efter at have indprentet
sig denne Tone, paa Støtte af den at stave sig videre til e o: mi
i Johanneshymnen. Den nærmeste Vej fører over ,/amuli tuorum"
tilbage til „jwira gestorumEr e fundet, intoneres denne Tone
kraftigt og forbindes derefter med den første Tone, hvorpaa man
igen staver sig videre, indtil ogsaa c er fundet. Paa denne
Maade arbejder man sig Tone for Tone frem, til endelig Melodien
staar færdig.
Omtrent saaledes maa man forestille sig Guido’s
Fremgangs-maade, der, hvor omstændelig den end forekommer os, dog i hans
Tid har været et velkomment Nødanker for Kirkesangeren, der i
den usikre Neumeskrift maatte famle sig frem i Blinde, mens han
dog her i det mindste fandt noget at holde sig til.
Desværre skulde Glæden over Guido’s praktiske Læremetode
kun blive af kort Varighed. Hvad Guido med saa megen Flid
havde udtænkt som en Lettelse og Hjælp for de Musikstuderende,
blev allerede af hans Elever og nærmeste Efterfølgere taget til
Udgangspunkt for et System, der ved sin Vanskelighed gjorde
Musikstudiet endnu tifold besværligere end det havde været før
Guido’s Tid.
Paa Grundlag af Guido’s sekstonige Skala: Hexakordet, som
man kaldte den, fandt man allerede kort efter hans Tid paa at inddele
hele T oneskalaen iSekstonerækkeri Stedet for i Oktaver. Den første
og dybeste Sekstonerække lod man udgaa fra den den Gang dybeste
af alle Toner, nemlig fra
den Tids Gamma1). Det
paafølgende Hexakord stod nu ikke, saaledes som man kunde vente det, ved
J) Gamma, der i Bogstavskriften noteredes T o: det græske Tegn for
Bogstavet G, var bleven tilføjet Toneskalaen siden hine Tider, da endnu A var
den dybeste Tone (se 1ste Kap.). Grunden til at denne Tone just fik det
græske Navn Gamma i Stedet for G maa søges deri, at saavel det store
som det lille g allerede var anvendt højere oppe i Toneskalaen (se 1ste Kap.
om Bogstavskriften).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
