Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alle Hexakorderne vare ens byggede, nemlig:
Hexachordum durum. Hexachordum naturale.
1 1 i 1 1 11^11
Hexachordum molle.
.fe *
m
i i
11
men ikke desto mindre havde ethvert Hexakord, efter som det udgik
fra et c, et f eller et g sit særegne Navn. G-Hexakordet
benævnedes Hexachordum durum o: den haarde Sekstonerække, fordi
det mellem sine Toner talte b-durum eller det haarde, firkantede b
(se ovf. Iste Kap.). I Modsætning hertil benævnedes F-Hexakordet
med sit bløde runde b, b molle (se ovf. 1ste Kap.) Hexachordum
molle. Endelig gav man C-Hexakordet, der jo ikke sad inde med
noget b, Navnet Hexachordum naturale (smign. hosst. Tabel).
Da Hexakorderne grebe ind i hinanden og hvert Hexakord for sig
blev underlagt med de seks guidoniske Stavelser: ut, re, mi, fa, sol,
la følger heraf, at de fleste Toner fik to å tre forskellige Navne
(se hosst. Tabel). Kun
Enkeltnavne. - 0 ~
m
-GT-O-
og
m
havde
benævnedes derimod i sin Egenskab af
fjerde Tone i Hexachordum durum fa, og i sin Egenskab af
første Tone i Hexachordum naturale ut, hvad der under ét gav
Dobbeltnavnet C fa-ut.
fik som femte Tone i Hexa-
chordum naturale, som anden i Hexachordum molle og som
første i Hexachordum durum endogsaa et tredobbelt Navn,
nemlig G sol-re-ut o. s. fr.
For bedre at kunne huske alle disse sammensatte Tonenavne,
benyttede man et Hjælpemiddel, den saakaldte guidoniske
Ha and, en Slags praktisk Tabel over Tonenavnene, som enhver
kunde danne sig selv ved paa Sedler at notere alle Tonenavnene
og derpaa klistre disse fast paa den venstre indvendige
Haand-flade. Man begyndte fra Tommelfingerspidsen med r ut og gik
i en Spirallinie hen gennem alle Fingerleddene, indtil man sluttelig
naaede til den den Gang højeste Tone e la (vort e), der af Mangel
paa Plads maatte anbringes uden for Haanden, frit svævende i Luften
over Langefingeren (se Fig. 16 efterf. Side).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
