Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ny Hexakord. Da nu Hexakorderne, som ovenfor beskrevet, grebe
ind i hinanden, idet det andet Hexakord jo allerede var indtraadt
før det første sluttede af, kunde der være Tvivl om, hvor man
skulde anbringe Overgangen. Man fastslog saa som Regel, 1) at
mi-fa altid skulde passe ind under de to Toner, der dannede
et Halvtonetrin, 2) at mi-fa i Opgangen skulde ledsages af det
forudgaaende re, i Nedgangen af de to forudgaaende Stavelser:
la sol.
Vilde man solmisere C-dur Skalaen, der jo overskrider Hexachordum natu-
rale med to Toner:
maatte man altsaa først
sørge for, at mi-fa fik Plads under de to Halvtonetrin: e-f og h-c, hvilke
Forening betegne en Omskiften (Mutation) fra Hexachordum naturale til
Hexachordum durum (se ovf.). Derpaa solmiseredes: ut re mi fa sol; i la’s Sted
traadte derpaa, som Indledning til G-Hexakordet, Stavelsen re (se ovf.) og videre:
mi-fa, saaledes at det hele kom til at slutte paa sidstnævnte Hexakords
fjerde Tone. I Nedgangen hed det derimod fa-mi og derpaa som
Indledning til G-Hexakordet la sol og videre: fa mi re ut. Lød Skalaen derimod:
viste Halvtonetrinene e-f og a-b en Mutation
fra C til F-Hexakordet, hvorved Overgangen i Opgangen allerede fandt Sled
umiddelbart efter det nedre Hexakords mi-fa og i Nedgangen efter det øvres fa-mi,
og her endogsaa undtagelsesvis indtraadte med sol, idet la paa Grund af disse
to Hexakorders sammentrængte Beliggenhed i dette Tilfælde maatte falde ud.
Solmisationen holdt sig meget længe i Brug. Først i det 16de
Aarhundrede begyndte den lidt efter lidt at tabe i Betydning, efter
at man nemlig havde fundet paa til la at føje et bi eller ni,
senere si, hvorved Stavelserne jo endelig passedes til efter Oktaven,
og Mutationen altsaa faldt bort af sig selv. Alligevel beholdt
Solmisationen endnu en god Stund hist og her ivrige Forkæmpere
blandt de lærde. Endnu 1716 udgav en Organist i Erfurt, ved
Navn Buttstett, en i sine Anskuelser noget forældet, men dog dygtig
Musiker og Kontrapunktist, et Skrift, der gik ud paa at forsvare
det gamle System. Dets Titel lød: „Ut re mi fa solla, tota Musica.“
Ved uforsigtigvis at stile Skriftet imod Matthesons „Neueroffnetes
Orcli ester “ Hamborg 1713, opnaaede han imidlertid i dette Værks
Forfatter at faa en Modstander, der ikke var bange for at give
Svar paa Tiltale. Med Satiren som sit farlige Vaaben overfaldt
Mattheson i sit Svarskrift, som han betitlede: „Ut re mi fa sol
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
