Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tang Kristensens jyske Folkeminder I, II og XI Del. I sin nuværende Skikkelse
giver den danske Folkemelodi dog kun indirekte et Billede af vore nordiske
For-fædres Sang i Middelalderen. Paa sin Vandring fra Generation til Generation er
den jo uden Tvivl bleven gjort til Genstand for saa mange Forbedringer, at det
ve) næppe mere vil kunne lykkes de Lærdes Skarpsind ubetinget at føre den
tilbage til dens sande oprindelige Skikkelse.
Skønt Folket i saare mange Tilfælde kan gælde som sin egen
Visedigter og Komponist, kan man dog i denne Henseende ikke
opstille nogen Regel. Særlig blandt de senere Folkemelodier findes
der adskillige, der oprindelig havde deres Hjem i Kunstmusikken.
Den ældre middelalderlige Folkesang havde ikke denne Kilde at
øse af; hvad skulde den vel kunne hente sig i den samtidige
melodifattige Kunstmusik? Snarere kunde man formode, at der
fra Trubadur- og Minnesangen kan have forvildet sig en og
anden Melodi over i Folkesangen; der lindes blandt de tyske
Folkemelodier i Virkeligheden ikke faa, der ved deres afbrudte
recitativiske Karakter lede Tanken hen paa den tyske Digtersang.
En stor Part af Folkemelodierne stammer dog som sagt
upaa-tvivlelig fra Folket selv. En eller anden opfinder maaske en
Melodi; den vinder Bifald og synges efter, den gaar saa videre fra
Mund til Mund; for hver, der faar fat paa den, varieres den, og
en skønne Dag optræder den saa pludselig som færdig
Folkemelodi, komponeret eller dog bearbejdet af Folket selv.
Interessant er det at følge en saadan Melodi paa sin Vandring gennem flere
Nationer og lægge Mærke til, hvorledes hver Nation former den
efter sin Smag. Professor Tappert har i en lille Pjece, betitlet
„Wandernde Melodien", givet et ikke uinteressant Bidrag til den
vandrende Folkemelodis Historie. Et af de morsomste Eksempler,
han giver, er den gamle Malboroughsang, som endnu ved
Begyndelsen af vort Aarhundrede var paa alles Læber. Han
paaviser, at denne Melodi ikke alene tilhører Frankrig, hvor den først
kom op umiddelbart efter Slaget ved Malplaquet (1709), da der
forlød falske Rygter om, at Malborough var falden. Men Melodien
dukker omtrent ved samme Tid ogsaa op i forskellige Egne af
Tyskland, ja den lader sig endogsaa forfølge helt ned til Arabien;
hvert Sted synges den paa en anden Maade. (Se følgende
Eksempel, der viser Malboroughsangen i seks forskellige Skikkelser,
nemlig en fransk, fire tyske og en arabisk).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
