Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Virga og Pund us de to Begreber Lang og Kort klart udtrykte.
Alligevel vare disse Betegnelser baade her og i Poesien kun at
opfatte som vilkaarlige Tidslængder; skulde de komme den ny
Sangart til Nytte, maatte de antage en bestemt Karakter, og saa
sloge Mensuralisteme da fast, at Lang herefter skulde være
ens-varig med to Korte. Lang benævnedes paa Latin Longa, Kort:
Bre vis.
For at tinde passende Tegn for de to Tidsværdier greb man
til Neumeskriftens Virga og Punctus, der saa i en noget modificeret
Skikkelse toges over i Mensuraltoneskriften. — Allerede i
Neumeskriftens senere Periode havde Virga foroven faaet tilsat et Hoved,
der ved Virgaens Overflyttelse i Mensuraltoneskriften nu tog Form
af en regelret Firkant: ^ Ogsaa Punctus antog i den ny
Toneskrift større Dimensioner: * H. Ved at stille Longa og Brevis
Side om Side, eller ®opnaaede man en tredelt Rytme,
og da Munkene, der jo da opfattede alt symbolsk, straks heri saa
et Billede paa den hellige Treenighed, vandt den tredelte Rytme
straks Hævd som den mest fuldkomne. Selv da senere den todelte
Takt kom til, bibeholdt den tredelte sit Navn Perfectum, o: den
fuldkomne, hvorimod den todelte døbtes Imperfectum, o: den
ufuldkomne.
Taktstregen kendte man endnu ikke. For at angive, om
Takten skulde opfattes som to- eller som tretidig, anbragte man
foran Musikstykket et Takttegn: Signa. Den tretidige saakaldte
fuldkomne Takt betegnedes ved en Cirkel: O: efterdi Cirklen hverken
havde Begyndelse eller Ende og derfor i Middelalderen ansaas som
et Billede paa Fuldkommenheden. Som Tegn for den todelte
ufuldkomne Takt valgtes derimod Halvcirklen C , den
oprindelige Form til det c-lignende Tegn, der endnu findes benyttet for
vor Alla-Breve- og Firefjerdedels-Takt.
En nøjagtig Tempobetegnelse kendte man ikke. Det hurtigere
Tempo tilkendegaves ved en lodret Streg, som skar Hel- eller
Halvcirklen <t> L i det sidste Tegn vil enhver uden
Vanskelighed kunne genkende vort Alla-Brevetegn.
Da man uvilkaarlig følte Trang til altid at dvæle længere paa
den sidste Tone i Musikstykket end paa de andre, føjede man til
Longa og Brevis snart en endnu længere Tidsværdi: Maxima: ■■
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
