Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dets Sted foretrak at indføre Papiret, der var langt billigere, men
ogsaa kun delvis gjorde Fyldest for Pergamentet. De kolossale
sorte Mensuralnoder sloge igennem det endnu meget tarvelige Papir,
og Følgen deraf blev, at man altid kun kunde benytte én Side paa
hvert Blad. For at raade Bod paa denne Mangel fandt man ca.
Aar 1400 paa at skrive alle Nodehovederne tomme eller hvide i
Stedet for sorte, i=l cj □ O Ikke længe efter Indførelsen
af den hvide eller tomme Node forsvandt de to største Værdier,
Maxima og Longa, fuldstændig fra Systemet, og i deres Sted traadte
igen flere ny Værdier til forneden.
Ved at halvere Minima indvandt man en Værdi, som svarede
til vor Fjerdedel og kaldtes Semi-Minima, o: den halv-mindste.
Som Tegn for denne antoges igen det ældre sorte Minimategn:
Sluttelig berigedes Systemet endnu med Fusa, o: vor Ottendedel
og med Semifusa, o: vor Sekstendedel: t.
I vore Dage gaar man jo endnu videre og har hertil baade
Toogtredivte-dele. Fireogtredsindstyvendedele og Ethundrede og ottetyvendedele. Mindre
Værdier end disse forekomme kun undtagelsesvis, som f. Eks. i Telemanns „der
getreue Musikmeister“ (Hamburg 1728), hvor der i en Spøg, kaldet Lilleputternes
March, findes anvendt Tohundrede og seksoghalvtredsindstyvendedele med seks
Tværstreger: § . Ogsaa i en gammel Opera af Colasse, en af Lullys nær-
é é
meste Efterfølgere, forekomme disse Miniaturnodér ved den instrumentale
Gengivelse af en Storm, som udmales ved hastige Passager, der henlagte i de dybe
Kontrabasser ere af god Virkning. At de usædvanlig smaa Nodeværdier her ikke
fremgaa af en’ Trykfejl, men tværtimod maa være bievne anvendte med fuldt
Overlæg, beviser den Omstændighed, at man i Mangel af de nødvendige Typer
har stukket Stormen i Kobber, mens hele den øvrige Opera er trykt paa
sædvanlig Maade.
Circa Aar 1400 præsenterer den samlede Tabel over
Tidsværdierne sig altsaa saaledes som vist paa Fig. 24.
Overgangen fra den sorte til den hvide Notation skete
ingenlunde brat; tværtimod gik de to Skrivemaader en Tid lang
jævnsides; ofte findes de endogsaa begge anvendte i et og samme
Musiknummer. Skifter f. Eks. Takten pludselig om fra at være
todelt til at blive tredelt, forandre Noderne med ét Farve; vare
de før hvide, blive de nu sorte, eller omvendt.
t
t’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
