Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teoretikerne traadte frem med en bestemt Indsigelse mod
Anvendelsen af de parallele Kvinter og Oktaver i den strenge Sats, en
Indsigelse, som dog endnu kun delvis blev taget til Følge af
Praktikerne.
Tostemmigt Discantus
fra det 12te Aarhundrede.
C4; r—P -| _ c- /S- r_ jS- 1 —i
^ — * m ■ ri —i
Ver bum bo num et SU - a ve per SO -
—^— • ■f©.-— G>-— —^—
i ■ -p i -)
•Ä.* el 0.
i ; r p -f25—
J ’ id —i
ne - mus il - lud a - ve per quod Ghri sti
S 8
* 1.’ ’ f3’ - _.
d
1 d—
Af det hosstaaende Discantus, i hvilket ligesom i Organum
Node er sat imod Node, udviklede sig snart ogsaa et
figureret, i hvilket gerne flere Toner i den ene Stemme bleve satte imod
en enkelt i den anden. Dette Discantus blev i Reglen frit
improviseret enten over en Folkemelodi eller over en og anden
gregoriansk Kirkemelodi. Fra Begyndelsen ekstemporerede man
kun en enkelt Stemme til denne, senere dreve de franske
Déchan-tører (af Déchant, det franske Navn for Discantus) det til ogsaa at
ekstemporere tre- og firstemmigtx), en Kunst, hvori de, efter de
*) Betegnelserne for de ny tilkomne Slemmer ere Triplum eller Superius
(vor Sopran) for den højeste, der laa over Discantus, og Quadruplum
eller Gontratenor for den dybere, der som oftest findes anbragt mellem
Diskant og Tenor. Contratenoren omdøbtes senere til Altus, o: bøj, og
samtidig kom ogsaa Bassen til under Tenoren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
