- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Første bind /
104

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

teoretiske Værker endnu udgøre Hovedkilden ved Studiet af den gamle
Mensural-musik. Tinctoris’ betydelige Samtidige er Italieneren Franc hinus Gafurius,
en af de første Musikteoretikere, der med videnskabelig Grundighed arbejder
hen til at bringe den gamle græske Musikteori i Samklang med den
middelalderlige Komposilionspraksis.

Den anden nederlandske Skole indledes med Johannes
Okeghem (Ockenheim) og deler sig i tre Perioder, af hvilke den første
har sin Hovedrepræsentant i Okeghem, den anden i Josquin
de Pres, den tredie i O rian dus Lassus, hvis Periode dog
allerede falder paa en Tid, da Italienerne ere ved at tage Magten fra
Nederlænderne.

De biografiske Oplysninger, der foreligge om Okeghem, ere
baade yderst sparsomme og for en Del ogsaa indbyrdes
uoverensstemmende. Allerede om Tiden for hans Fødsel ere Meningerne
meget delte; nogle ansætte den til 1415, andre til Tiden mellem
1430 og 40. Enige ere Historikerne egentlig kun om følgende
Hovedpunkter: at Okeghem er født i Flandern og har begyndt sin
Løbebane som Sanger ved Sangerkollegiet i Antwerpen. Senere
virkede han i fyrretyve Aar som Kapelsanger ved det franske
Hof, først under Karl den 7ende, siden under Ludvig den Ilte.
Som Sinecure gav den sidstnævnte ham paa hans ældre Dage den
vellønnede Titel af Trésorier ved St. Martins Kapel i Tours, og
som saadan døde han i Aaret 1512 eller 13, op imod hundrede Aar
gammel.

De ældre Historikeres Ukendskab til den Musikudvikling, der
gik forud for Okeghems Tid, har givet Anledning til, at han ikke
alene er bleven udraabt som Kontrapunktets, men i det hele
som Musikkens Patriark. Det skyldes i Hovedsagen
Kiese-wetter og hans berømte Nevø Ambros, at man nu har Kundskab
om Sagens sande Sammenhæng.

Okeghems Fortjenester bestode deri, at han med Dygtighed
arbejdede vidére paa det af Dufay, Binchois m. fl. lagte Grundlag.
Kontrapunktets Patriark kan han kun for saa vidt kaldes, som
han er Hovedmanden for en Periode, i hvilken de nederlandske
„Kunster" naa et Højdepunkt i deres Udvikling. Opfinder af
„Kunsterne" er han ikke; Spiren til dem laa allerede i Dufay’s og
Binchois’ Imitationer. En Patriarkstilling indtager Okeghem
egentlig kun i Egenskab som Lærer for den større Part af sin Tids
betydeligere Talenter. Han blev herigennem en Autoritet, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/1/0124.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free