Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved Noteringen nøjedes man, som ovenanførte Eksempel viser,
med at henskrive Temaet; de øvrige Stemmer maatte Sangeren
selv gætte sig til af det som oftest meget forblommet affattede
Motto, der tjente Temaet som Overskrift. Et saadant Motto kaldtes
Kanon (se ovf.), d. e. Rettesnor, fordi det nemlig meddelte
Sangeren. hvorledes han skulde bære sig ad for at finde
Følgestemmen. En Kanon betød altsaa hos de gamle noget ganske
andet end hos os; man forstod ved den ikke Musikstykket, men
Forskriften: Nøglen til Gaadens Løsning1). Mangen en Gang kunde
man rigtignok behøve en Nøgle for igen at lukke denne Nøgle op,
saa gemt ligger Betydningen. Stod der f. Eks.: „Langsomt sniger
mm Følgesvend sig efter mig”, var Meningen, at Følgestemmen
skulde synge Temaet dobbelt saa langsomt, som det stod noteret.
Lød Forskriften „Skrig uden Ophør”, skulde alle Pavser i Temaet
udelades. Læste man „Hvo som følger mig, skal ikke vandre i
Mørke”, skulde man heraf gætte sig til, at alle sorte Noder i det
noterede Tema skulde udelades i Følgestemmen. Skulde Temaet i
Følgestemmen synges baglæns, benyttede man som Overskrift
jævnligt Vers eller Sætninger, der læste forfra eller bagfra gave samme
Ordlyd som f. Eks.: „Signa te signa, temere. me tangis et angis”2).
Skønt al denne Musik mere synes at være udsprungen af
skarpsindig Tænkning end af Inspiration, er der dog intet
Spørgs-maal om. at den som Overgangsstadium har gavnet den musikalske
Udvikling. Havde til en Begyndelse Nederlænderne ikke i
Aar-hundreder haft Lejlighed til at tumle med disse knudrede Opgaver,
vilde Harmonien næppe allerede ved Palæstrina’s Tid have opnaaet
den klassiske Renhed og naturlige Velklang, der som bekendt
præger den i denne den katolske Kirkemusiks Glansperiode. At de
saakaldte „Kunster” for øvrigt ogsaa kunne være mere end det blotte
Spilfægteri. har fremfor alle andre Bach bevist i sine herlige In- *)
*) Den kanoniske Sats, o: vor Kanon, kaldtes hos de gamle Fuga (d. e. Flugt,
fordi den ene Slemme bestandig synes at flygte for den anden). Med den
moderne fri Baeh’ske Fuga har denne Fuga intet andet tilfælles end Navnet.
Mens Følgestemmen i den nederlandske Fuga i sine Intervaller helt
igennem viser en tro Efterligning af den anførende Stemme, tillader den
moderne Fuga ikke alene en hyppig Indfletning af fri Mellemspil, men
giver ogsaa i Henseende til selve Temaets Behandlingsmaade Komponistens
Fantasi et friere Spillerum.
2) Begyndes altsaa fra det sidste Bogstav s, og fortsættes saa baglæns i
g n a etc.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
