Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
først og fremmest ud paa at tilvejebringe en
Sammensmeltning af Menighedssangen med Koret. Han formaner Korsangerne
til i Takt og Tempo at rette sig efter Menigheden og anmoder
de Sangere, som føre Understemmerne, om ikke at synge altfor
stærkt i, for at Koralen overalt kan klinge tydeligt igennem.
Osianders Ide vandt almindelig Tilslutning. I alle protestantiske
Sangbøger har fra nu af Melodien Plads i den øverste Stemme,
og de ledsagende Stemmer rette sig i Rytmen saa nær som muligt
efter den.
Komponisterne vare hidtil nærmest kun optraadte som
Bearbejdere (Udsættere) af Kirkens Melodier; disses Opfindere
havde i de fleste Tilfælde været musikbegavede Dilettanter
af Folkets Midte. Da nu Menighedssangen blev forbundet med
Sangerkoret og herved paa en vis Maade gik op i
Kunstsangen. forandrede Forholdet sig. Komponisterne begynde fra
nu af ogsaa at befatte sig med Kirkens Melodier. Den Forskel,
som i den ældre protestantiske Kirke var bleven gjort mellem
Melodiopfinderen og Melodi udsæt ter en, er omsider udslettet,
og hermed indledes først egentlig den evangeliske Kirkesangs store
Periode. Denne Periode falder i Slutningen af det 16de og omkring
Begyndelsen af det 17de Aarhundrede. og skyldes fremfor alle andre
tre Mestre, nemlig Hans Leo Hasler (f. i Nurnberg i Aaret 1564,
død i Frankfurt a. M. 1612), Johannes Eccard (f. i Muhlhausen
1553, død i Berlin 1611) og Michael Prætorius (f. i Greuzberg i
Thuringen 1571. død i Wolfenbuttel 1621). Den protestantiske
Koral vinder først egentlig hos dem den af Luther tilstræbte
Karakter; den bliver en Sang, der i lige høj Grad tilhører høje og
lave, musikforstandige og Lægfolk, o: en Menighedssang i Ordets
dybeste og strengeste Betydning. Fremragende er især Michael
Prætorius som Bearbejder af de protestantiske Kirkemelodier i
denne simple Form. Hans Hovedværk „Musae Sioniae*
indeholder en uvurderlig Samling af smukke Koralbearbejdelser.
Kom Sangerkoret end i den harmonisk simpelt udstyrede
Koral efter denne Tid i et Slags Afhængighedsforhold til
Menigheden (se ovf.J), beholdt det dog sit eget Felt i den polyfone
*) Fra Begyndelsen af det 17de Aarhundrede træffes tidt ogsaa Orgelet som
Ledsager af Menighedssangen. Denne Ordning blev omsider til en
Nødvendighed, da Trediveaarskrigen brød ud og Sangerkorene trindt om op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
