Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en hel Række forskelligartede Danse til en Cyklus, det saakaldte
„Parti", det samme som ved Bach’s Tid i Klavermusikken træffes
under Navnet Suite eller Parti ta, og i sin Egenskab som en
af flere Dele sammensat Helhed bliver Sonatens umiddelbare
Forløber.
Lutten, som fra først af kun havde haft fire Strenge og ved
Paumann’s Tid optraadte femstrenget (s. ovf.), blev med Tiden rigere
bestrenget og forekom i forskellige Størrelser. Sine største
Dimensioner antog den som Theorbe og Ærkelut. Til Anbringelse af de
8—10 Basstrenge, der paa disse Instrumenter laa uden for Gribebrættet,
var der i Forlængelse med Luthalsen anbragt
en Ekstrahals. Instrumentet opnaaede derved
en Højde af op imod tre Alen. (SeAfb. 38).
Som det i Omfang mindste Lutinstrument
fremtraadte Mandolinen, det eneste af
Lutfamiliens mange Medlemmer, der har holdt
sig i Brug ned til vor Tid. Ved sin
hvælvede Lydkasse og dobbelte Strengebesætning1)
minder Mandolinen i sit Udseende endnu
paafaldende om sin berømmelige Stamfader,
med hvem den dog paa ingen Maade kan
maale sig i Henseende til Tonefylde.
Hørte Lutten i Tyskland nærmest hjemme
i de borgerlige Kredse, fandtes den i Italien
i Særdeleshed i Hænderne paa de fornemme.
Lutten var her det af Aristokratiet foretrukne
Instrument; de italienske Lutspillere vare Fig.37.8.strengetLUtfradeti6de
gennemgaaende af adelig Herkomst og kunde Aarh- (Mersenne: Harmonieuni-
, . verselle. Paris 1636).
som Regel ogsaa rose sig af en solicl musi-
kalsk Fordannelse. At de tyske Lutspillere ogsaa med en vis
Respekt saa op til deres fornemme Kollegaer nede i Italien, ser man
tydeligt af deres flittige Optagelse af italiensk Lutmusik i deres
Lutbøger. Især Niirnbergeren Hans Gerl’e var, at dømme efter den *)
*) Baade Mandolinen og Lutten vare bestrengede dobbelt: i „Kor“. o: to og to
Strenge stemte i samme Tone. Paa Lutten dannede de dybere
Dobbeltstrenge Oktaver, de mellemliggende Enklange; kun den højeste Streng:
„Kvinten11, var enkelt. Lutten blev derigennem et særdeles fuldtonigt
Instrument.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
