Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
man før var tilbøjelig til at formode, have været Fuskere i den
musikalske Komposition. Tværtimod sade de ofte inde med en solid
Musikerdannelse. Dette kommer først og fremmest for en Dag i
deres polyfont anlagte Kompositioner og Arrangementer, saasom
Præludier, transkriberede Motetter m. m. Mindre heldige ere
Lutkomponisterne selvfølgelig, hvor det saaledes som i Dansene drejer
sig om en Harmonisering. Her myldrer det ofte med ildelydende
Kvint- og Oktavparalleler; men man maa ogsaa have i Erindring,
at Instrumentalkomponisterne i det 16de Aarhundrede paa
Harmoniens Om r aa de endnu savnede al Erfaring og foreløbig helt
maatte famle sig frem i Blinde1). Reglerne for den „harmoniske”
Kunst udvikledes først i Løbet af det 17de—18de Aarhundrede paa
Grundlag af Monodien, o: Solosangen paa Underlag af et
selvstændigt instrumentalt Akkompagnement.
Ikke desto mindre har Harmonilæren Lutspillerne at takke for
noget, idet den tyske Lutkomponist Hans Gerle 1546 møder op
med det tidligste Eksempel paa Hovédfirklangens Opløsning i
Toneartens Grundharmoni. Eksempelet ser saaledes ud:
og findes i en firstemmig
Bearbejdelse af Folkemelodien:
„Es liegt ein Haus in
Ober-land“.
Lutten holdt sig i Anseelse
fra det 15de til det 18de
Aarhundrede; først ved Begyndelsen af forrige Aarhundrede begyndte
dens Stjerne at dale, idet Klavér’et nu mere og mere kæmpede sig
frem for sluttelig ganske at fortrænge Lutten som Hjemmenes
Instrument. Da Bach skrev sine Lutstykker, var Lutten allerede halvvejs
gaaet af Brug, og fra 1772 forsvinder Paragraffen: „Lutmusik”
1 —i
Éw2—* « ^ =3=t=— 1
-i) .1 ■ee 1 f
Rb—g ——|
S -f & 1
7 _ 1
L I hvor ringe en Grad selv de i Vokalsatsen af alle og enhver anerkendte
Mestre endnu lode sig genere af Kvint- og Oktavparalleler, saa snart de
forvildede sig ind paa Instrumentalmusikkens Omraade, kendes tydeligt paa
følgende Brudstykke af en Orgelkomposition af Andrea Gabrieli:
Hr— —
J Å –j- I .
r _ ^
XT T r p i ’ f etc. il 1 J o J g
0
# r~
—b—* —1 i #-M–
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
