Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Klavikordets Stamform, Monokordet, var, som det vil erindres, et meget
primitivt Apparat. I Oldtiden havde det udelukkende været brugt til
videnskabelige Forsøg; som praktisk Toneredskab findes det først anvendt i
Middelalderen: Klosterskolens Elever lærte paa Stolte af det at træffe Intervallerne.
Forbedringer forvandlede lidt efter lidt Monokordet til el brugbart
Musikinstrument. Det var maaske kun kort efter Guido’s Død, at man fik det
Indfald under Sirengene
at anbringe en Klaviatur
i Smag med den, som
allerede forefandtes baade paa
Orgelet (s. ndf.) og paa
Bondeliren. Tasterne i
denne Klaviatur kaldtes
Klaver, a: Nøgler, fordi
de i figurlig Forstand
»lukkede op* for Kundskaben
om Intervallerne. For
Enden af hver Klave,
alt-saa paa den Del, som
vippede op imod Strengen
og bragte denne til at tone,
var der anbragt en lille
Messingstift, den saakaldte
»Tangent” (af tangere, at
berøre1).
Et Klavér med en
eneste Streng var kun
Fattigdom. Man kunde paa
det kun udføre
Melodier; alle Samklange
vare paa et Instrument
som dette uudførlige. Det
varede derfor ikke længe,
før man fik det sindrige
Indfald til Monokordets
ene Streng at føje flere,
og saaledes opstod
omsider Klavikordet, der
i Og for sig kun var et Fig. 39. Kongelig Person, som spiller Monokord. (7ende Aarh.).
rigere bestrenget Og med (Gerbert: de cantu et musica sacra 1774).
Klaviatur forsynet
Monokord®). Strengenes og Tangenternes Antal stode nemlig paa ægte Monokordvis
endnu i stærkt indbyrdes Misforhold; paa ca. tredive Tangenter kom kun
’) Vor Benævnelse „Tangent* for Klavertaste er altsaa ikke korrekt.
Oprindelig hed den Klave, mens den Ende af Vippen, som anslog Strengen,
kaldtes Tangent.
®) I Italien og Frankrig benævnedes Klavikordet endnu i det 16de Aarhundrede
Monochord eller Manichord.
lllustr. Musikhistorie. I.
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>