Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NIENDE KAPITEL.
Renaissancen. Caccini. Peri. Monteverdi.
Det foregaaende har vist, at Polyfonien, da den i sin Tid
fra Nederlandene forplantedes til Italien, for en Del forandrede
Karakter. Italienerne, der ikke billigede Nederlændernes skødesløse
Tekstbehandling, bragte straks Musikken i et nærmere
Afhængighedsforhold til Teksten og viste sig derved i Besiddelse af et langt mere
idealt Syn paa Tonekunsten end de dem i Lærdom overlegne
Nederlændere.
Med Bestemthed udtalte som bekendt Konciliet i Trident sin
Misbilligelse af Tekstens Behandlingsmaade i den nederlandske
Po-lyfoni, der ved denne Lejlighed for første Gang blev gjort til
Genstand for alvorlige Angreb, netop fordi den med sine mange
kunstigt sammensnoede Stemmer hindrede Tilhøreren i at forstaa
Tekstindholdet.
Giver man sig til at undersøge Sagen nøjere, viser det sig nu,
at disse forskellige Forsøg paa at tilvejebringe større
Overensstemmelse mellem Tekst og Musik, umiddelbart staa i Forbindelse
med andre Rørelser inden for Tiden. Den Interesse for Genfødelsen
af Oldtidens Kunst og Videnskab, den Kulturstrømning, som under
Navn af Benaissance, i Italien i de bildende Kunster allerede gør
sig bemærket fra Begyndelsen af det 15de Aarlmndrede, føles i
Musikken netop allerførst gennem en pludselig opvaagnende Sans for
en Samvirken mellem Ord og Toner. I det gamle Grækenland
havde Digter og Sanger oprindelig været forenede i en og samme
Person; Digte- og Tonekunst vare der i Almindelighed gaaede
Haand i Haand. Men en saadan Samvirken eksisterede ikke mere i
Illustr. Musikhistorie. X. 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
