Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
énstemmigt, „med Fugle, der synge hele Dagen.” Denne Eftersætning illustreres
nu ved, at alle Stemmer pludselig falde ind med Fugleraabene „Pippip, Kukkuk,
Kvivit* o. s. v. Korene i Vecchi’s „Amfiparnasso” ere saa karakteristisk holdte
og vise saa megen virkelig Humor, at man dog her næsten forsoner sig med
denne originale Genre, hvis Forekomst hos Vecehi er saa meget mærkeligere,
som den dramatiske Solosang ved hans Tid allerede var en kendt Sag;
„Amfi-parnasso” blev forfattet i Aaret 1597, tre Aar efter at den første Opera allerede
var kommen frem i Florens (se ndf.).
For at tilvejebringe en Art Solosang metl instrumental
Ledsagelse hændte det i det lCde Aarhundrede ogsaa, at man kun lod
en enkelt Stemme (en Over- eller Mellemstemme) af en Madrigal
synge, mens de øvrige Stemmer enten fordeltes mellem flere
Instrumenter eller samlede udførtes paa en Lut eller et
Klavi-cymbel. Ikke sjældent blev Solostemmen i saa Tilfælde med Triller
og Løb pyntet op til et formeligt Paradenummer. Set fra et
musikalsk Synspunkt var denne Metode endnu mere forkastelig end den
anden, eftersom den polyfont anlagte Komposition ved saaledes at
sønderlemmes, tabte al Mening.
Lige saa naivt som man i de musikalsk-dramatiske Forestillinger
opfattede Musikken, lige saa naivt opfattede man selvfølgelig ogsaa
Indholdet, der i Regelen kun formede sig til løsrevne
Maskeradescener, iblandede med Korsang og Dans og uden Spor af
sammenhængende Handling. Formaalet med disse Opførelser var fra først
af ogsaa kun paa en behagelig Maade at udfylde den Tid, der ved
Hoffesterne skilte de to Tafler fra hinanden. Man benævnede dem
derfor ogsaa slet og ret Intermezzo’er eller Mellemspil, i Frankrig
Entremets, d. e. i bogstavelig Forstand; Mellemretter.
Et Sidestykke til disse Entremets, der altsaa tilhørte Hoffesterne,
dannede de Intermezzo’er eller Hyrdespil, der især i Italien benyttedes
som Mellemaktsunderholdning ved Opførelsen af det reciterende Drama.
Det var af disse Intermezzo’er, der omsider af Torquato Tasso
be-rigedes med en sammenhængende Handling, at det musikalske
Drama sluttelig skulde fremgaa. Særlig Interesse har i dramatisk
Henseende det tredie af de Hyrdespil, der 1589 opførtes ved
Ferdinand af Medici’s Bryllup med Christine af Lothringen. Teksten
er af Ottavio Rinuccini, der siden vinder sig et Navn som Forfatter
af de ældste Operatekster; Musikken er af Luca Marenzio, der
allerede tidligere er bleven omtalt som en af det 16de Aarhundredes
betydeligste Madrigalkomponister. Stykket omhandler Apollo’s Kamp
med den pythiske Drage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
