Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bleven anvendt i den antikke Tragedie, i hvilken man jo vidste, at
Musikken havde spillet en saa overordentlig vigtig Rolle.
Midt under Drøftelsen af dette Spørgsmaal, blev Grev Bardi af
Pave Giemens den 8nde kaldt til Rom, og der kom paa denne
Maade en uventet Standsning i Forhandlingerne. Den skulde dog
kun blive af kort Varighed. En anden Musikmæcen og Antikven,
den højt ansete florentinske Adelsmand Jacopo Corsi, aabnede snart
gæstfrit sine Døre for den hjemløse Forening, og der arbejdedes
saa med fornyet Kraft hen imod Virkeliggørelsen af den hos Bardi
fattede Plan.
Det første positive Skridt gjorde Digteren Ottavio Rinuccini.
Af det Intermezzo, som han 1589 havde forfattet til Musik af Luca
Marenzio (se ovf.), udviklede han et Drama. Apolios Kamp med
Dragen, som var Knudepunktet i hint, udgjorde i dette kun
Indledningen. Hovedinteressen samlede sig om Gudens Kærlighed til
Nymfen Dafne, der for at undslippe Forfølgeren til syvende og
sidst forvandlede sig til et Laurbærtræ. Da Teksten var færdig,
gjaldt det om at finde en Musiker, som vilde paatage sig at sætte
den i Musik. Et Par af Sangene komponerede Corsi straks selv;
om det øvrige henvendte han og Rinuccini sig i Forening til
Jacopo Peri (kaldet il Zazzerino, o: Krølhovedet), en erfaren og
grundig skolet Musiker og aldeles fortrinlig Sanger. Som Medlem
af Corsi’s Forening gik han til Sagen med den mest levende
Interesse og naaede ogsaa al løse sin Opgave til alles Tilfredshed 1).
Af Peri’s Musik til „Dafne“ er der desværre ikke levnet en
Node; derimod findes i Konservatoriebiblioteket i Brussel i et
Manuskript2) de to Smaasange, som Corsi komponerede, og som altsaa
allerede vare til, før Peri skrev sin Musik. I Fortalen til „Euridice”
omtaler Peri dem som „meget smukke”. (Se Musikbilag).
Efter at man i lang Tid havde antaget, at „Dafne”, der kan betegnes som
„den allerførste Opera”s), var gaaet tabt, var Forf. saa heldig under et
Ophold i Brussel i 1888 at opdage dette Manuskript, der foruden disse to eneste
Rester af „Dafne” ogsaa indeholder en Del andre inere og mindre vel- *
*J Ogsaa Caeeini satte omtrent ved samme Tid Musik til Rinuccini’s „Dafne”.
(Se E. Vogel: Marco da Gagliano. Vierteljahrsschrift fur Musikwissenschaft V,
S. 404—405).
!) Ms. littr. f. no. 8450.
3) Selve Betegnelsen „Opera” indføres først paa et senere Tidspunkt. De
første musikalsk-dramatiske Værker kaldtes „Tragedia per musica” eller
„Dramma per musica”.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
