- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Første bind /
223

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sagt adskilte Versestroferne i den saakaldte Arie. Ledsagelsen
overlodes ellers skiftevis til Lutten og til Klavicymbelet, og man maa
forestille sig denne Ledsagelse som meget simpel, fornemligst kun
be-staaende af Treklange paa Tonica, Under- og Overdominant, og
disse vare endda som oftest kun anvendte i Grundform.

Ogsaa Gaccini skrev Musik til „Euridice", og Peri var
elskværdig nok til ved Festopførelsen at give flere Numre af Caccini’s
Værk Plads i sin Opera, noget der saa meget bedre lod sig gøre,
som de to Komponister i deres Manér stemte mærkværdig overens 1).

„Euridice" blev ved sin Opførelse af de fornemme
Bryllupsgæster modtaget med en saadan Jubel, at det ny Musikdramas
Eksistens fra nu af kunde anses som sikret. Det laa jo nær, at
den ene og den anden af de tilstedeværende Fyrster ved at lære
den ny Musikform at kende, fik Lyst til ogsaa at gøre den bekendt
i sit Land, og Brylluppet i Florens gav saaledes Stødet til, at
Operaen hurtig vandt Terrain i alle evropæiske Lande.

I de syv nærmeste Aar efter „Euridice"’s Opførelse, lader der
ikke til at være kommet noget nyt frem paa Operaens Omraade.
Man nøjedes, som det synes, med de to Musikdramer, man en Gang
havde paa Haanden, og lod nu først disse gøre Runden til Italiens
vigtigste Musikstæder. 1601 opførtes „Euridice" i Bologna, 1604
kom „Dafne" frem i Parma, først 1607 hører man om et nyt
Værk, det er Claudio Monteverdi’s „Orfeo", der fremføres i Mantua
og fuldstændig tager Luven fra begge sine Forløbere.

I Claudio Monteverdi fik Musikdramaet just den Leder, det
nu trængte til. Peri og Caccini havde egentlig kun brudt Banen
og givet et Omrids til den ny Musikform; det blev først Monteverdi
givet at fylde Formen med et i dramatisk Henseende nogenlunde
tilfredsstillende Indhold.

Monteverdi hører til disse epokegørende Skikkelser, der af og
til ere nødvendige for at bringe Fart i Udviklingen, Folk, hvis
Betydning i Regelen først til fulde opfattes af Eftertiden, idet Samtiden
i Almindelighed savner hurtigt Næmme nok til helt at kunne følge
dem paa deres ny Baner. Ligesom Gluck og Wagner, saaledes
havde ogsaa Monteverdi en haard Kamp at bestaa med Samtidens

’) Blandt de Musikværker, der sammen med „Euridice" kom til Opførelse ved
samme Formælingsfest, fandtes ogsaa Gabrielle Chiabrera’s „Rapimento di
Cefalo", komponeret af Caccini.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/1/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free