- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Første bind /
225

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

verdi’s dristige, harmoniske Vendinger forekom derfor de fleste som
et Overgreb af den allerfrækkeste Natur.

Da Monteverdi’s Tilbøjelighed, som det allerede kendes af
ovennævnte Madrigaler, i første Linie viste ham ind paa den
dramatiske Retning, er det klart, at det ny Musikdramas Oprindelse i
Florens for ham mere end for nogen anden maatte være en
Begivenhed af allerstørste Betydning. Det varede derfor heller ikke
længe, før hans Interesse for Musikdramaet fik et positivt Udslag.
1607 tog han med sin „ Orfeo “ dristigt Kampen op med
Florentinerne og fæstnede herefter hurtigt sin Stilling som Dramatiker
„ex professo".

„Orfeo", som for første Gang gjorde Mantuanerne bekendte
med den ny Musikstil, opførtes først privat i Academia degl’
In-vaghiti, senere for en større Kreds paa selve Hofteateret; den slog
altsaa aabenbart an. I Forhold til Peri’s „Euridiee" viste den et
betydeligt Fremskridt, og dette laa først og fremmest i den orkestrale
Ledsagelse. Peri havde i „Euridiee" endnu holdt sig til det
enkle Akkompagnement af fire temmelig ensartede
Strengeinstrumenter og havde slet ikke forstaaet at udnytte Instrumentalklangene
i dramatisk Retning. Paa dette Punkt staar Monteverdi som den
banebrydende; man ser i ham den beskedne Stamfader til de
wag-nerske rigt malende Orkesterklange.

Monteverdi’s Orkester var i Sammenligning med Peri’s allerede
paafaldende rigt besat. Af Strygeinstrumenter opviste det 2
Piccolovioliner å la francese (d. e. Pocher, se ovf. 8ndeKap.), 10 Violiner,

3 Basgamber (en Art Violonceller) og 2 Kontrabasser. Af andre
Strengeinstrumenter fandtes der 2 Klavicymbler, 1 Harpe og 2 store
Lutter; endelig var Blæserkoret sammensat af 3 smaa Orgelværker,
1 Flageolet, 1 Diskanttrompet, 3 dæmpede Trompeter, 2 Zinker og

4 Basuner, altsaa alt i alt af seks og tredive Instrumenter imod
Peri’s fire. Dette var endelig et virkeligt Orkester, sammensat af
forskelligartede Elementer. Baade Stryge- og Blæseorkester var jo
her forholdsvis rigt besat; savne gjorde man kun
Slaginstrumenterne, som Monteverdi dog senere ogsaa bragte til Anvendelse i sin
„Ballo delle Ingrate" (se ndf.). Med et Orkester som dette kunde
der allerede udrettes en Del, om end ikke endnu alt.

„Euridiee" var bleven indledet med en Prolog, foredraget i
Peri’s Stilo rappresentativo; „Orfeo" aabnes derimod allerede med

15

Ulustr. Musikhistorie I.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/1/0249.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free