Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„altfor grebne” Publikum, og som man gerne gav Skikkelse af
Lucifer i egen høje Person. Med sin sorte, laadne Krop, Horn i
Panden og en lang, rød Tunge ud af Halsen virkede han jo i høj
Grad skrækindjagende, men han afgav paa den anden Side som
Kristi overvundne Fjende ogsaa en ynkelig og latterlig Figur, hvem
det altid gik ilde, og hvis Nederlag af Publikum gerne blev hilst
med endeløs Jubel. Af og til kunde det jo rigtignok ske, at
Latteren for en enkelts vedkommende forvandledes til ynkelige
Nødskrig, naar Djævelen, for at hævne sig, snappede den første den
bedste af de lattermilde Tilhørere, der uforvarende var sluppet
inden for Skranken, og uden Pardon transporterede ham ned i det
hede Helvede, men den paagældende blev i Almindelighed ene om
Forskrækkelsen; hans Kammerater, der i Sikkerhed befandt sig paa
den rette Side af Skranken, modtoge gerne Djævelens Vits med
stor Akklamation.
Værst stod det sig med det kirkelige Drama i Frankrig, hvor
det under Folkets Medvirkning efterhaanden udartede til at blive
fuldkommen profant1). Til de største Yderligheder gik det saaledes
her ved de saakaldte Narre- og Æselsfester. Narrefesterne fejrede
man til Minde om de gamle romerske Saturnalier, under hvis
Festligholdelse Slaverne som bekendt havde haft ubunden Frihed til at gøre og
lade, som de vilde. Æselsfestel’ne fejredes derimod til Minde om
Flugten til Ægypten. Ved Narrefesterne valgte man en Narrebisp,
der celebrerede Messen oppe fra Alteret, mens Folket, udklædte
som vilde Dyr, dansede om i Kirken og gebærdede sig som
vanvittige. Ved Æselsfesterne anbragte man en ung Pige, der skulde
forestille Jomfru Maria, paa Ryggen af et Æsel, der var udsmykket
med den gejstlige Messehagel; Æselet blev saa trukket hen i Kirken
og opstillet foran Alteret. Folket istemte derefter den saakaldte
Æselshymne, hvori de efterlignede Æselets Skryden, mens de paa
samme Tid opførte de vildeste Danse.
Ved at give disse Raaheder Indpas i selve Kirken, kom den
franske Gejstlighed altsaa selv Folket i Møde, mens Præstestanden
dog i andre Lande mere og mere trak sig tilbage, efterhaanden
som det kirkelige Skuespil artede ud. Allerede sidst i det 14de
Aarhundrede overlades Mysteriets Iscenesættelse i Tyskland alene
x) At det franske kirkelige Drama allerede paafaldende tidligt bar en verdslig
Karakter, mærkes paa medfølgende Kor af „Daniel", et fransk kirkeligt Drama
fra det 12te Aarh. (Se Musikbilag).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
