- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Første bind /
256

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ELLEVTE KAPITEL.

Den franske Operas Oprindelse og ældste Historie.

Uperaens Forhistorie er i Frankrig hovedsagelig den samme
som i Italien. Ogsaa her danner de med Pragt iscenesatte
Hofballetter (Ballets de cours) Indledningen til det i sin Begyndelse
bundaristokratiske Musikdrama. Prinser og Prinsesser blande sig
ved Opførelserne med Hoffets Damer og Kavalérer, og det hele
gaar kun ud paa i overdrevne Udtryk at hylde den tilstedeværende
Kongefamilie, der ved denne Lejlighed ofte maa tage imod Fraser,
som nu til Dags ikke vilde kunne undgaa at vække Forargelse.

Et fortrinligt Eksempel paa en saadan „Comédie de respect’, som disse
Hofforestillinger ogsaa benævnes, er den Hofballet, som i Anledning af Hertugen
af Joyeuses Formæling med Margrethe af Lothringen i Aaret 1581 opførtes i
Louvre. Da man af dette Skuespil faar et ret levende Billede af den hele
Genre, som i denne Tid var „en vogue’ ved alle Evropas Hoffer (det danske ikke
undtaget), følger her en Beskrivelse af Indholdet og Iscenesættelsen, der skal
have kostet den franske Konge den just ikke ubetydelige Sum af tre til fire
Millioner Francs.

Stykket hedder „Ballet comique de la reine“ og blev arrangeret af den
kongelige Kammertjener og Musikintendant Baltazzarini. Musikken var
komponeret af de to Hofmusikere Beaulieu og Salmon.

At dømme efter en Afbildning, der findes i Partituren, var der ved
Opførelsen ikke afstukket nogen Grænse mellem Scene og Tilskuerplads (se Fig. 89).
I Forgrunden af den store Sal, som rummer begge Dele, ses Kongen, Henrik
den 3die, der vender Ryggen til og paa sin ene Side har en Dame, paa den
anden en Kavaler, formodentlig Bruden og Brudgommen, til hvis Ære
Forestillingen finder Sted. Paa begge Sider af denne Gruppe ses en Række
Drabanter og Hofmænd; umiddelbart bag Kongens Ryg har den kvindelige Hofetat
Plads. Til højre paa Scenen ser man Pan’s Lund, til venstre Dryadernes
Skov, i Baggrunden Circe’s Have og Slot.

Som Emne tjener nemlig det bekendte Sagn om den onde troldkyndige Fe
Circe, der har for Skik med sin Tryllestav at forhekse alle, som forvilder sig
ind paa hendes Enemærker, til vilde Dyr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/1/0280.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free