Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Klokkespillet, som ledsager Ciree’s anden Indtræden paa Seenen.
1 ♦ 6 * * • “ p É SI_ é -+ s # é S J i J i —Et£=?=*-
p—f-f-M T~f~H n f H TT=
J J. i r i Jii i i -G-
- # - # —s m F * Lf- -■
Til Frankrig vandt Operaen først frem, efter at Mazarin ved
Ludvig den trettendes Død havde overtaget Regeringen for den
mindreaarige Ludvig den fjortende. Kardinal Mazarin mindedes
endnu med Henrykkelse de Operaforestillinger, han i sin Tid havde
overværet i sit Hjemland, Italien. De franske Hofballetter vare
ikke efter hans Smag, og han foreslog derfor snart Enkedronning
Anna i deres Sted at indføre det italienske Musikdrama. I den
Anledning skrev man til Hertugen af Parma, som ikke alene
oversendte et fortrinligt Selskab af Sangere og Sangerinder, men ogsaa
den for en italiensk Opera nu aldeles uundværlige Teatermaskinør.
Hans Navn var Torelli, og han forstod sin Kunst til
Fuldkommenhed. Storhertugen af’Toscana laante det franske Hof sin Balletmester,
og den 14de December 1645 aabnede Italienerne i Petit-Bourbon’s
Sal deres Forestillinger med „La Finta Pazza“, der var digtet af
Giulio Strozzi og komponeret af Francesco Sacrati. Bifaldet synes
at have været blandet. Italienerne havde nemlig af Hensyn til den
lille syvaarige Konge ved Førsteforestillingen ladet Balletten og især
Maskinkunsterne dominere saaledes, at Musikken næsten blev en
Biting. Det Stykke, de førte frem, var strengt talt slet ingen Opera,
men kun en Hofballet af den gode gamle Slags. Hovedvirkningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
