Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det var Mazarin’s Modparti, der var Skyld i, at der Aaret
efter ikke fandt nogen italiensk Operaopførelse Sted. Man havde
raabt paa de store Omkostninger, den pragtfulde italienske Opera
paaførte Staten, og Mazarin fandt det derfor raadeligt i Øjeblikket
at lade den hvile.
To Aar efter tvang Frondekrigen for en Tid Dronningen til at
forlade Paris sammen med Kongen og Mazarin. Da de 1649 kom
tilbage, blev Opholdet for Mazarin’s Vedkommende kun af kort
Varighed, da han straks efter maatte flygte til Køln, og saaledes
var det da foreløbig forbi med den italienske Opera.
Helt uden Underholdning kunde det franske Hof dog ikke leve,
og saa genoptog man da med fornyet Iver den udadtil saa
straa-lende Hofballet. Den 26nde Februar 1651 debuterede Kongen,
som nu var 13 Aar gammel, som Danser i Hofballetten „Cassandre*,
og hermed indledtes igen en glimrende Periode for de pompøse
Hofballetter, i hvilke, som tidligere, den ene løsrevne Scene afløste
den anden, og til hvilke Musikken var lappet sammen af Danse
og Sange af Alverdens forskellige Komponister.
Skønt Mazarin ved sin Tilbagekomst endnu en Gang gjorde
et Forsøg paa at skaffe den italienske Opera et fast Stade i Paris,
lykkedes det ham dog ikke. Italienerne kom, men man beundrede
ogsaa denne Gang mere deres Scenekunst og deres Dekorationer
end deres Musik. Hovedinteressen knyttede sig til den Ballet, der
udfyldte Mellemakterne, og i hvilken Kongen selv præsenterede sig
i seks forskellige Forklædninger, først som Apollo og saa
efter-haanden som Furie. Dryade, Akademiker, Hofmand og Krigsgud.
Det var Dronning Anna, som først foreslog Tilvejebringelsen af
en national fransk Opera paa Grundlag af den italienske. 1650
opfordrede hun Pierre Gorneille til at skrive et fransk Stykke i den
ny italienske Smag. Resultatet blev Drama’et „Androméde“. hvori
Corneille imidlertid lader Musikken spille en saa underordnet Rolle1),
at ingen nogen Sinde vil kunne falde paa at kalde dette Stykke
en Opera.
Corneille meddeler selv i Fortalen, at han med velberaad Hu har undladt
at lade de Steder synge, som bidrager til at forstaaeliggøre Indholdet. De
Ord. som synges, siger han, ’förstaas i Almindelighed ikke; de vil derfor hver
Gang efterlade et Hul i Meningen og folgelig svække Stykkets Totalvirkning.
Den store Digter var altsaa aabenbart ikke paa det rene med Pointen i det
*) Komponistens Navn kendes ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
