Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med som et Slags Legetøj for Kongens Broderdatter Mslle d’Orléans.
Den fornemme, lunefulde Dame blev imidlertid hurtigt ked af den
lille Italienerdreng og lod ham anbringe i sit Køkken, hvor han
fra nu af maatte forrette Tjeneste som simpel Kokkedreng. I
Italien havde Jean Baptiste af en Franciskanermunk lært at spille
lidt paa Guitar, og han fortsatte nu, efter at have sparet sammen
til en tarvelig lille Violin, sine musikalske Studier paa egen Haand.
Hver Gang han havde et ledigt Øjeblik, tog han Violinen frem og
naaede saaledes ved egen Hjælp hurtigt til en saadan Grad af
Færdighed, at Hertugen af Nogent, som en Dag kom forbi hans
Kammer, studsede ved at høre den lille Kokkedrengs Præstationer.
Han talte om det til Prinsessen, som straks skaffede Drengen en
dygtig Lærer og senere gav ham Plads i sit eget Musikkapel.
Jean Baptiste’s Fremtid syntes hermed at være sikret, men
ved en dum Drengestreg forspildte han igen sin Lykke. En
skøn Dag blev han grebet i at forfatte et Smædedigt over sin
Velgørerinde. og Følgen var naturligvis hans øjeblikkelige Udvisning
af Kapellet. Saa maatte han da nu se, hvorledes han kunde hjælpe
sig frem alene. Først gav han sig til at studere Komposition,
Orgel og Klavérspil, og derefter arbejdede han med en saadan
Ihærdighed hen til at blive optaget i Kongens Kapel, at det
virkelig til sidst lykkedes ham.
Fra nu af behøvede han kun at følge den lige Vej. Nogle
Violinstykker, han komponerede og sørgede for at faa opført for
Kongen, vakte i saa høj Grad dennes Interesse, at han kun nitten
Aar gammel blev sat i Spidsen for det kongelige Kapel: „Les
24- violons“. Samtidig oprettedes der, alene for hans Skyld, et nyt
mindre Violinorkester, der under Navnet „Les petits violons“ af
ham snart udvikledes til et Mønsterorkester. Det varede ikke
længe, før han ogsaa opnaaede al faa nogle Danse af egen
Komposition indlemmede i Hofballetterne, og 1653 træffes han endelig
ogsaa som Danser og Skuespiller ved disse, hvor hans
overordentlige komiske Talent kom ham til Gode og bidrog sit til at give
den gamle Genre fornyet Tiltrækningskraft.
Snart blev han nu Kongens og Hoffets erklærede Yndling.
Alle Hofballetterne maatte fra nu af være af ham; man brød sig
kun om at høre hans Musik.
Perrin’s og Gambert’s Foretagende var i Begyndelsen
forekommet Lully som sindssvagt. Som Italiener mente han, at kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
