Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongens skriftlige Magtbrev satte Lully i Stand til at kue alle
Operaforetagendets Prætendenter. Sabliéres trak sig efter faa
Indvendinger godvilligt tilbage. Perrin fik jo sine Penge og dermed
Midlerne til omsider at binde Munden paa sin Stedsøn, der
selvfølgelig med det samme opgav alle Fordringer paa Privilegiet. Værre
gik det Sourdéac og Ghamperon. Den 1ste April 1672 blev deres
Teater ifølge Kongens Befaling lukket af Politiet. Bestormede af
Sangerpersonalet og af Cambert, der fordrede deres Gage udbetalt,
forsøgte de at gøre Indvendinger, men fik af Politiet kun den Besked,
at de efter Udstedelsen af det ny Privilegium vare retløse. I sin
Hævnlyst fik Lully endogsaa Kongen til foreløbig at forbyde alle
og enhver at leje eller benytte deres Operasal, det eneste, de
havde faaet Lov til at beholde. Om Sangerne og Cambert fik deres
Tilgodehavende, ved man ikke.
Først da Lully efter Moliéres Død fik kongelig Tilladelse til at benytte
dennes Sal i Palais royal, og Moliére’s Selskab derved blev husvildt, tillod man
langt om længe dette at underhandle med Sourdéac og Champeron om Lejen af
deres Sal. Som man kunde vente sig det, stillede Sourdéac og hans Kammerat
nu først de kolossaleste Betingelser og blandede sig senere paa en saa
nær-gaaende Maade Selskabets Anliggender, at man maatte vise dem Døren.
En Slags Revanche fik Sangerne ved næsten alle paa ny at
blive engagerede af Lully. Den uretfærdigste Medfart fik Cambert.
Det var ham. der fra første Færd havde baaret hele Slidet, og nu
stod han der med tomme Hænder og uden nogen som helst Ret
til det Foretagende, Perrin i sin Tid slet ikke havde kunnet sætte
i Gang uden hans Hjælp. Modløs forlod han Paris og tog til
London, hvor han først i den engelske Konges Tjeneste opnaaede
den Anerkendelse, der med Rette tilkom ham.
Imidlertid var et andet Boldhus i Rue Vaugirard bleven
omdannet til Operahus for Lully, som i Maj 1672 indviede det med
„Les Fétes de l’Amour et de Bacchus“. ikke nogen egentlig Opera,
men foreløbig kun en Sammenflikning af flere allerede opførte
Hofballetter. Først Aaret efter oplever Lully med Operaen „Cadmus“
sin egentlige Debut som fransk Operakomponist. Samme Aften
aflagde Kongen og hele Hoffet deres første Besøg i Operahuset i
Rue Vaugirard, hvad der maatte regnes for en Begivenhed,
eftersom Majestæten den Gang ellers plejede at lade Sangere og
Dansere komme til sig. Perrin’s og Cambert’s Teater i Rue Mazarine
havde Kongen ikke en eneste Gang beæret med sin Nærværelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
