Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
efter den Gang gængse Folkemelodier1), de øvrige have vistnok haft deres egne
Melodier, som maaske hidrørte fra Justesen selv.
Desværre skulde det gaa med Skolekomedien, som det i sin
Tid var gaaet med Mysteriet. Da Folkesproget først for Alvor
fandt Vej til den, var dens Dage talte. De lærde, der havde
opfundet Skolekomedien som et nyttigt Middel til at fremme de unges
Interesse for Latinen, opdagede, at Drengene efterhaanden mere og
mere tilsidesatte Studierne for Komediespillet; deres Begejstring for
disse Forestillinger tog derfor af.
Et haardt Stød tilføjedes der Skolekomedien henimod Aar 1600,
da hollandske og engelske Skuespillertrupper begyndte at hjemsøge
Tyskland og Norden og gave Folk Afsmag for den gamle Digtning.
Man havde i Skolekomedien taget til Takke med et overmaade
tarveligt Sceneapparat; hvad man ikke havde kunnet fremstille,
havde man bedt Tilskuerne om at lægge til selv ved Hjælp af
Fantasien. Ogsaa i Henseende til Dragter havde man beskedent
ladet sig nøje med de Gangklæder, der kunde skaffes til Laans hos
Privatfolk. Hvor ganske anderledes tog ikke det ny
professionelle Skuespil sig ud? Rent afset fra de bedre Dekorationer og
den elegantere Kostumering, besad de professionelle Skuespillere
Midler til at fremstille Ting, man ikke før havde tænkt sig
Muligheden af at se udførte. Saaledes omtales det, at de Skuespillere,
der 1596 af Hertugen af Brunsvig sendtes til København i
Anledning af Kristian den Fjerdes Kroning, i Klæderne havde gemt smaa
Sprøjter med rød Saft for ved passende Lejlighed at kunne lade
Blodet flyde, og dette har næppe været det eneste Kunstgreb, de
have benyttet. Over for saa raffinerede Konkurrenter kunde
Skoledisciplene ikke holde Stand. Skolekomedien træder nu i
Baggrunden, og med Trediveaarskrigen forsvinder den. Kun i Ud-
l) Birket Smith fremsætter i sin Ny-Udgave af Ranch’s Skuespil 1877—78 den
Formodning, at „Vulkanus var en Smed af Mod“, er en Bearbejdelse af en
tysk Vise. Eftersom der af Sangen „Vær velkommen skønne Maj“ kun er
henskreven én Linie, antager han endvidere, at man i dette Tilfælde har
at gøre med en ældre, almindelig kendt Majvise. Sangen „Venus, du und
dein Kind” var faktisk en tysk Vise, som allerede før denne Tid
kendtes i Danmark. (Se Birket Smith: „Hieronymus Ranch’s danske
Skuespil og Fuglevisen”). Tritanello ha)’ rimeligvis været en Dans i tredelt
Takt og livligt Tempo; Forstavelsen „Tri” og Navnet „Galliardt, d. e.
Springdans, Saltarello, tyder derpaa (se ovf. syvende Kap.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
