Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sempel prøvede deres Kræfter paa et tysk Sangspil, men den i
Tyskland gradvis tiltagende Interesse for fremmed Kunst
hindrede disse Forsøg i at tilvende sig nogen større Opmærksomhed.
Det interessanteste af disse tidlige tyske Sangspil er uden
Tvivl Sigmund Gottlieb Staden’s „Seelewig’, som 1644 blev trykt
i Niirnberg.
Paa Titelbladet betegnes Stykket som „ein geistliches
Wald-gedicht, gesangweis auf italianisehe Art gesetzet“. Ordet
„Wald-gedicht’ er en ligefrem Fortyskning af det italienske „Pastorale’,
d. e. Hyrdedigt. Det er opfundet af Tekstdigteren G. P.
Hars-dorft’er, der i Litteraturhistorien tindes omtalt som fanatisk
Sprogrenser. Paa samme Maade oversætter han ogsaa Symfonix) ved
„An- oder Gleich-stimmung’.
Handlingen er allegorisk-moraliserende og gaar ud paa at vise,
„hvorledes den onde ad mangfoldige Veje eftertragter den fromme
Sjæl, og hvorledes denne af Samvittigheden og Forstanden
ved Guds Ord bevares fra at gaa til Grunde.’ Den fromme
Sjæl kaldes i Stykket Seelewig og fremstilles som en hvidklædt
Nymfe eller Hyrdinde; Samvittigheden: Gwissulda, fremstilles
som en værdig Matrone, klædt i violet Fløjl, Forstanden:
Hertzi-gilda, har Skikkelse af en Hyrdinde, der er klædt „in spanische
Leibfarben-Atlas, ihre hohe Wurdigkeit zu bemerken’. Som den
ondes Stedfortræder figurerer dernæst Skovaanden Triigewald,
der i sit Sold har tre Hyrder, Kiinsteling, Ehrelob og Reichimut,
og en Nymfe, Sinnigunda, der som Sanselighedens
Repræsentant fordres klædt i saa brogede Farver som muligt. Som man
ser, er Stykket en Mellemting mellem Cavalieri’s allegoriske
„Rap-presentazione del anima e dal corpo’ og Peri’s eller rettere
Renais-sancetidens „Hyrdespil’. Ogsaa i Musikken er det tydeligt nok
Italienerne, der vise Vejen. Hver Akt indledes med en „Symfoni’
(An- oder Gleichstimmung, se ovf.). Sangene ere alle underlagte
med en becifret Bas og indledes og afsluttes med Ritorneller,
o: Mellemspil (se ovf. 9ende Kap.), udførte af et Orkester, der
i sin Sammensætning2) ligner det italienske. Af Karakter er *)
*) Den instrumentale sædvanlig ganske kortfattede Indledning til hver af
Operaens Akter, ikke at forveksle med den senere flerdelte Orkestersymfoni.
*) „3 Geigen, 3 Flöten, 3 Schalmeien, 1 grobes Horn u. 1 77ieorbeu til at udføre
Generalbassen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
