Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Ein gut Clystier
Hilft otters vor Schaden:
VVenn sonsten mein Weib
An Gliedern und Leib
Mit Krankheit beladen,
So geb’ ich ibr
Bei warmem Bier
Ein gut Clystier.”
I grel Modsætning til den raa Tekst stod de straalende
Omgivelser, Dekorationerne og Maskinkunsterne, der ved
Hamborgeroperaen fandtes udviklede til en Fuldkommenhed som intet andet
Sted i Evropa, Paris dog maaske undtagen.
Salomon’s Tempel i Postel’s „Zerstörung Jerusalems” (opfort i Aaret
1692),-kostede Teateret 15000 Thaler. Blandt andre pragtfulde Dekorationer forekom
i denne Opera en kejserlig Sal; Titus med Folge kom ind og tog Plads; derefter
aabnedes Baggrunden for en Sø, hvorpaa Venus’ Fødsel blev fremstillet i en
Ballet.
Festoperaen „Minerva”, som opførtes 1703, sluttede med et Fyrværkeri. I
den store Loge var den danske Ministerresident til Stede med andre Diplomater.
Umiddelbart ved Siden af Logen var der ophængt en Merkur, som efter at være
bleven antændt af Ministeren selv, brændende i lys Lue fløj ud over Parterret
og hen i Baggrunden af Scenen, hvor den antændte Fyrværkeriet. Hyppigt
udførtes ogsaa det Kunststykke, at en hvid Hest eller en Amor paa en Svane, i
det Øjeblik, da Tæppet gik op, fra Scenen fløj tværs over Tilskuerpladsen for
at afgive en pragtfuldt indbunden Tekstbog til Honoratiores i Fremmedlogen1).
Trods sine slette Tekster formaaede Hamborgeroperaen, dels
paa Grund af sin pragtfulde Udstyrelse, dels paa Grund af Keiser’s
melodiske Musik, for en Tid at skaffe sig Verdensry. Blandt andre
fristede den i Aaret 1703 Handel til at vælge Hamborg som
Opholdssted, og det var ogsaa den, som først indgav ham, den
senere saa berømte Mester, Lysten til at forsøge sig som
Operakomponist.
Handel kom til Hamborg paa et for ham uhyre heldigt
Tidspunkt. Keiser havde netop sammen med Driisike overtaget Operaen,
og befandt sig, som før sagt, i en af sine „dovne” Perioder. For
des bedre at kunne hengive sig til sit muntre Liv, overlod han det
en Tid lang til de yngre Talenter at bestride Repertoiret. Som
ung fremadstræbende Musiker fik Handel af Keiser, der i ham ikke
saa nogen farlig Konkurrent, overladt Teksten til en Opera
„Al-mira”, som Kapelmesteren ikke selv gad være over at komponere. *)
*) Se Schletterer: Das deutsche Singspiel. S. 90.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
