Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Med raske Skridt gik Hamborgeroperaen fra nu af sin Undergang
i Møde. Keiser’s 107ende Opera: „Die Hamburger Schlachtzeit”
indeholdt saadanne Anstødeligheder, at Politiet forbød den efter én
Opførelse og lod alle Gadeplakaterne rive ned.
For at redde Operaen prøvede man endnu paa forskellige
Kunstgreb. Man indblandede i de tyske Operaer Arier i alle
mulige fremmede Sprog. Man sammenlappede Stumper af forskellige
Komponisters Operaer og opførte saa dette Lappeværk under Navn
af „Pasticcio", d. e. Postej, en Ide, man hentede fra Frankrig, hvor
Operakomponisten André Camjora først fandt paa denne geniale
Fremgangsmaade. Men alle Eksperimenter vare frugtesløse. Et Aar
før Keiser’s Død gik den hamborgske Opera endelig over i
Hænderne paa en Italiener, der af Profession var Skræder, og under dette
Regimente vare dens Dage snart talte. Den ny Direktørs Datter,
der var Primadonna ved Teateret og ikke desto mindre hverken
kunde synge, spille eller danse, hjalp sit til at paaskynde
Katastrofen, som allerede indtraf efter tre Forestillinger.
Hermed var den tyske Opera for lange Tider skrinlagt. 1740
holdt Italienerne for Alvor deres Indtog i Hamborg og tiltog sig
nu snart her den samme Magt, de imens ogsaa havde vundet andre
Steder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
