Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Antonio Lotti var født i Hannover i Aaret 1667. Faderen var kongelig
hannoveransk Kapelmester og sendte 1684 Antonio til Venedig for at uddannes
hos Legrenzi. Efter endt Læretid fik den unge Musiker straks Plads som
Organist ved Markuskirkens andet Orgel. 1704 rykkede han op til det første, og
1736 blev han Markuskirkens Kapelmester. Han beholdt kun denne Plads kort;
hans Død indtraf faa Aar efter, den 5te Januar 1740.
Lotti hørte tit sin Tids navnkundigste Mestre og havde især
et stort Navn som Kirke- og Kammerkomponist; som Operakomponist
interesserer han mindre. Grunden ligger for en Del i hans altfor
skødesløse Behandling af det orkestrale Apparat. Han havde
ligesom Lully den Vane altid kun at gøre et flygtigt Udkast til
Orkesterpartituren; i Almindelighed henskrev han kun de to Yderstemmer,
o; Melodi og Bas, og overlod det til sin Kopist at fuldstændiggøre
Harmonierne. Ogsaa med Instrumenteringen tog han sig det gerne
let; som oftest benyttede han udelukkende Violininstrumenter. Trods
alt dette fejrede han dog i sin egen Tid store Triumfer som
Operakomponist.
Dette ses bl. a. af det stolte Engagement, som han 1717 modtog fra Sachsen.
I Anledning af den sachsiske Kurprins’ Formæling opfordredes han i det nævnte
Aar til at gæste Dresden og komponere en Festopera „rAscanio“. Lotti’s
Hustru, Santa Stella, der var en af Tidens første Sangerinder, blev engageret som
Primadonna, og en udsøgt Trup af italienske Sangere og Sangerinder gjorde
Ægteparret Følge. Foretagendet kostede Sachsen uhyre Pengesummer *) og
vakte Opsigt i de videste Kredse. Ogsaa Handel, der ved denne Tid var i Færd
med at oprette et italiensk Operaakademi i London, lod sig lokke til Dresden
for om mulig der at indfange nogle af de store italienske Sangere til sin Opera.
Uagtet Lotti mod Sædvane havde beriget „l’Ascanio* med en forholdsvis
fyldig Orkesterledsagelse, synes det dog ikke, som om man i Dresden har været
fuldt ud tilfreds med Italienernes Præstationer. Engagementet, der lød paa et
Aar, blev ikke fornyet, og paafaldende nok afsluttede Lotti næsten umiddelbart
efter Dresdenerbesøgel definitivt sin Virksomhed som Operakomponist. I sine
sidste tyve Leveaar skrev han kun Kirkemusik.
Som Kirkekomponist indtager Lotti en høj Bang. Hans
Plads bliver her for saa vidt tæt ved Palestrina, som han i Begelen
opgiver al instrumental Ledsagelse og skriver for Sangstemmerne
alene. At hans Kirkemusik i sin Karakter dog er en Del forskellig
fra 1672 Direktør for Konservatoriet dei Mendicanti, siden Kapelmester ved
Markuskirken. Han omorganiserede Markuskirkens Orkester og har skrevet
en Masse Opera-, Kirke- og Kammermusik.
l) Lotti og hans Hustru oppebare alene for deres Part en Gage paa 10,500 Thi.,
o: 29O00 Kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
