Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,Naar to Personer i Operaen erklære hinanden deres Kærlighed eller stifte
en Sammensværgelse’, skriver Marcello, „bør de kun gøre dette i Overværelse
af et tilstrækkeligt Antal Korister og Statister.’ — „Faderens eller Tyrannens Rolle
maa, for saa vidt som det er Hovedrollen, altid tilfalde Sopranisten
(Kastraten); for Tenoren og Bassen reserveres Soldaternes Befalingsmænd,
Kongernes Fortrolige, Hyrderne, Sendebudene etc.’ — „Den moderne „Maestro di
musica’ maa fuldstændig ignorere Digtningen og Tekstindholdet — Han maa
byde Teaterdirektøren sin Tjeneste imod et yderst ringe Honorar, da han maa
betænke de Tusinder af Seudi, som prætenderes af de første Sangere og af
Primadonnaerne. Det er slet ikke nødvendigt, al Sangeren har lært at læse eller
skrive, at han udtaler Vokaler og Konsonanter rigtigt, eller at han forstaar
Teksten; men han maa være i Stand til at vende behørig op og ned paa Ord,
Stavelser og Bogstaver for at skaffe Lejlighed til smagfulde Passager, Triller,
Appogiaturer og endeløse Kadencer. Paa Scenen maa han altid sørge for at
synge med halv tillukket Mund og gennem Tænderne, han skal kort sagt gøre
sit, for at man ikke skal kunne forstaa et levende Ord af Teksten’ etc.
Med Rom og Venedig kappedes endelig endnu Bologna om at
holde den gamle Skoles Traditioner i Ære. Ligesom Pitoni i Rom
og Legrenzi i Venedig stod her Giovanni Paolo Colonna
(f. 1640, d. 1715) i Spidsen for en Komponistskole, der blandt sine
Medlemmer talte ikke faa Komponister af Betydning, iblandt dem
hin Giovanni Buononcini, der i London blev Handel’s Rival
og kom til at spille en saa skæbnesvanger Rolle i hans
Livshistorie 1).
Elev af Colonna var ogsaa Giovanni Carlo Maria Clari, der især
udmærkede sig som lødig Kammerkomponist, endvidere Antonio Perti,
Giovanni Antonio Ricieri m. fl.
Gode italienske Komponister dukker samtidig op i Florens og
Palermo, som f. Eks. Francesco Conti, særlig bekendt som
komisk Operakomponist og fortrinlig Teorbespiller, og Emmanuele
d’Astorga, der udmærker sig som Komponist af et melodiskønt
Stabat mater og for øvrigt har gjort sig interessant ved sin tragiske
Livshistorie.
Allerede som ganske ung blev Astorga bekendt med Livets Alvor. Faderen
var Adelsmand og en af Hovedmændene for en patriotisk Opstand paa Sicilien.
Den spanske Regering, som da havde Magten paa Øen, dømte ham fra Livet,
og hans Hustru og Søn bleve med Vold tvungne til at overvære Henrettelsen.
Hustruens Hjerte brast af Sorg, og Sønnen hensank efter denne dobbelte Sorg i
saa dyb en Melankoli, at man befrygtede Tabet af hans Forstand. For at bringe
ham til Kræfter, sendte man ham til Klosteret Astorga i Spanien, og det var *)
*) Nærmere om ham i 18de Kap.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
