Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lige saa meget som der fra en Dramatikers Synspunkt kan
være at udsætte paa Neapolitanernes Opfattelsesmaade af den
alvorlige Opera, den saakaldte Opera seria. lige saa fængende
virker hans Talent, naar han kommer ind paa den muntre
Buffo-operas Felt. Først her fatter man Omfanget af det Talent, der
ligger gemt bag den neapolitanske Opera serias stivnede Formler.
Ligesom i sin Tid Madrigalen og Villanellen som friske Skud
spirede frem af den tørre nederlandske Kontrapunktik, saaledes
spirede den ungdomsfriske Opera buffo umiddelbart frem af den
kraft-og saftløse Opera seria. Alessandro Scarlatti viste allerede Vejen
ved hist og her at indblande komiske Scener i sin alvorlige Opera;
men det uheldige i denne Ordning viste sig snart. Man fandt
derfor paa at flytte de komiske Scener over i Mellemakterne som
selvstændige Intermezzoer. Pergolese’s „Serva padrone“ danner en
typisk Prøve paa denne Genre, der med Nicolo Logroscino udvikles
videre til den selvstændige og mere omfangsrige Opera buffo. I
Løbet af ganske kort Tid svinger denne Operagenre sig op til at
blive Opera seria en farlig Rival. I Tiden fra 1778 til 1790
opførtes paa Scala-Teateret i Milano kun endnu tyve alvorlige Operaer
imod halvtredsindstyve komiske; samtidig er den alvorlige italienske
Opera i Wien allerede fuldkommen lagt til Side for den komiske.
Efter Logroscino og Pergolese optages den komiske Opera først
af den aandrige og som Komiker næsten geniale Venetianer;
Bal-dassare Galuppi1) og af hans samtidige Francesco Conti i
Florens. Til fuld Modenhed naar Genren herefter med de ovenfor
omtalte Neapolitanere: Nicolo Piccini, Giovanni Paisiello og
Domenico Gimarosa; sluttelig kulminerer den med Rossini og
Mozart, der henholdsvis i „Barberen af Sevilla" og i „Figaros
Bryllup" have bragt Buffooperaen til sin Fuldendelse. *)
*) Galuppi (f. 1701, d. 1785) var, som før sagt, Lotti’s Elev og virfcede foruden
i Italien, hvor han i nogen Tid var Kapelmester ved Markuskirken i Venedig,
ogsaa i England og Rusland. I St. Petersborg skrev han sit Hovedværk,
„Didone abbandonala".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
