Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FEMTENDE KAPITEL.
Kunstsangen i Italien. Kastraterne. Den italienske Opera i Udlandet. Den
franske Opera under Lully’s Efterfølgere og Jean Philippe Rameau.
Neapolitanernes store Kærlighed til Melodien havde, som
ovenfor meddelt (se 13de Kap.), bragt Operaen ind i et nyt Spor. Det
var ikke mere Digtningen, Dramaet, som optog Hovedinteressen,
det var langt mere Sangvirtuoserne, som nu trak Folk til Huse.
I aandeløs Beundring lyttede man til deres halsbrækkende
Præstationer; man nød med Sanserne og lod Aanden hvile; man
fantaserede ikke mere som før om den klassiske Tragedies
Genopvækkelse, men saa i Operaen kun en behagelig Adspredelse efter Dagens
Anstrengelser.
En absolut Følge af den saakaldte „skønne Stil“ var
Kunstsangen ikke. Sangstemmens Pleje havde man allerede taget sig af
i Operaens første Dage. Som det vil mindes, indledte Giulio
Cac-cini alt i Aaret 1600 sin „Nuove musiche“ med en kortfattet Lære
om Solosangen.
Af Interesse er Caccini’s, som det synes den tidligste, Omtale af et „Tempo
rubato’, eller som han kalder det, „Stile nobile’. Han byder Sangerne under
visse Omstændigheder at frigøre sig for Mensurens Tvang ved at fordoble eller
halvere Nodernes Værdi, efter som det kan passe med Ordenes Mening. Caccini
advarer ogsaa imod den altfor overdrevne Benyttelse af Koloratur; han betegner
foragtelig denne som et Nødanker til Hjælp for dem, der ikke forstaa at lægge
det rette Udtryk i Sangen. Trillen forklarer han som en vedholdende Vibreren
paa én Tone; kommer der, saaledes som i vor Trille, en Binode til, hedder
det Gruppo.
Samtidig med at Caccini beriger Musiklitteraturen med den
første „Sangskole“, opdukker ogsaa de første berømte Sangere og
Sangerinder. Som højt begavede Sangerinder omtales allerede
25
Illustr. Musikhistorie. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
