Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skrive, indstudere og opføre en Opera. Det var Datidens Trang
til altid at høre ny Operaer, som førte til dette Hurtigskriveri
og til Operakomponisternes overordentlige Produktivitet. En Opera
blev i Regelen kun spillet nogle faa Gange og saa lagt helt bort.
Komponisterne lagde selv saa lidt Vægt paa deres dramatiske
Frembringelser, at de ikke en Gang brød sig om at lade dem
trykke. Ingen italiensk Opera fra denne Periode foreligger i trykt
Udgave *). Man kan efter dette slet ikke undre sig over det
Svar. Hasse gav den engelske Musikhistoriker Burney, da denne
anmodede ham om en Fortegnelse over de Værker, han havde
komponeret. Hasse svarede nemlig, at han ikke en Gang selv kendte
dem alle; han vidste kun, at han, paa én Undtagelse nær, havde
komponeret alle Metastasio’s Operaer; nogle af dem havde han
endogsaa komponeret tre å fire Gange, de fleste to Gange. For
Resten havde han ogsaa komponeret en Del Operaer af Apostolo
Zeno; dertil kom endnu fjorten eller femten Oratorier, forskellige
Messer, Misererer, Salve-Regina’er, Kantater, Serenader,
Intermezzoer og Sang-Duetter. Af Trioer, Kvartetter og Koncerter for
Instrumenter havde han skrevet saa mange, at han mistvivlede
om, at han vilde kunne genkende dem alle, hvis de tilfældigvis faldt
ham i Hænderne.
Det er baade i Hasse’s Operaer og i hans fuldkommen
operamæssige Oratorier igen den rørende Melodi, som har Overtaget.
Melodien er Hasse’s Element; kun faa har. forstaaet at skrive saa
virksomt for Sangstemmen som han. Derimod forsømmer han som
oftest Akkompagnementet, der til Tider næsten er utilladelig fattigt.
Hasse’s Orkester bestod i Hovedsagen kun af Strygeinstrumenter.
Hobo, Fløjte og Fagot traadte kun undtagelsesvis hjælpende til, men
benyttedes da i Regelen kun til at forstærke Violinstemmerne. En
noget mere selvstændig Rolle spiller i Hasse’s Musik Hornet og
Trompeten. Hertil maa dog bemærkes, at Akkompagnementet i de Tider
ogsaa af andre opfattedes som en Biting, Sangen, d. e. Melodien,
var Hovedtingen. Paisiello udtalte engang, at Mozart stillede
Fodstykket paa Scenen, men Billedstøtten i Orkesteret. Hans Dom
karakteriserer fuldstændig det attende Aarhundredes italienske
Operakomponist. For ham stod det endnu ikke klart, at Sang og
l) Se Eitner’s Anmeldelse af Sittard: ,Zur Geschichte der Musik und des
Theaters am Wurttembergischen Hofe* i „Monatshefte fur Musikgeschichte*
1892.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
