Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
allerede helt befæstet i Østrigs Hovedstad. Wieneroperaens
Blomstringstid falder i den anden Halvdel af det syttende og første
Halvdel af det attende Aarhundrede. De musikalske Spidser ere i
dette Tidsrum den store Teoretiker Johann Joseph Fux og
Italienerne Caldara og Conti1).
Om Johann Joseph Fux’s Liv foreligger der ingen bestemte Oplysninger
i Tiden mellem hans Fodsel i Hirtenfeld i Steiermark i Aaret 1660 og hans
Ansættelse som Organist ved Skotternes Kirke i Wien i Aaret 1696, da han
altsaa allerede var 36 Aar gammel. To Aar senere blev han udnævnt til
kejserlig Hofkomponist, og fra denne Tid indtil sin Død 1741 vedblev han at være
nøje knyttet til det østrigske Kejserhus. Ved Siden af sin Bestilling som
Hofkomponist overtog han 1705 Kapelmesterembedet ved Stephanskirken. 1711 steg
han til at blive Kapelmester hos Enkekejserinde Elisabeth, 1713 blev han
Vice-kapelmester hos Carl den sjette, og 1715 udnævntes han endelig ved den
italienske Komponist Marc’ Antonio Ziani’s Død til kejserlig Overkapelmester, hvormed
han opnaaede den højeste Stilling, jom dengang kunde opnaas af en Musiker,
thi Wien ansaas ved den Tid som Nummer ét blandt alle Evropas Musikbyer.
Fux var en af de faa indfødte Musikbegavelser, der i
Italienernes Aarhundrede formaaede at hævde sin Plads mellem
Udlændingene. Han forstod ved sine solide Principper at sætte sig i
Respekt hos sine Omgivelser, saaledes at alle, hans italienske
Kollegaer2) med indbefattede, bøjede sig for hans Viden og anerkendte
ham for at være en Autoritet i den lærde Kunst. Paa den anden
Side stillede ogsaa han sig anerkendende over for deres Kunst og
tog for Eksempel i sine Operaer helt den italienske Opera til
Mønster. Mellem Fux og de tre Kejsere, hvem han i sit lange Liv
tjente med sin Kunst, bestod der et overordentlig smukt Forhold.
Især Carl den sjette satte uhyre Pris paa sin Kapelmester og
bekostede 1725 bl. a. Udgivelsen af Fux’s teoretiske Hovedværk: „Gradus
ad Parnassum“. Et Bevis paa Kejserens venlige Sindelag modtog
Fux ogsaa, da hans Opera „Costanza e fortezza“, i Anledning af
Carl den sjettes Kroning i Bøhmen, i Aaret 1723 blev opført i
Prag. Fux var paa Grund af Podagra forhindret i selv at dirigere
sit Værk, men Kejseren vilde ikke, at han derfor skulde miste den
Fornøjelse at se det. Han lod ham følgelig transportere i Bærestol *)
*) De to sidst nævnte ere allerede omtalte i 13de Kapitel.
2) Disse vare, foruden Caldara (fra 1718—38 Vicekapelmester ved Siden af Fux)
og Conti (1713 ansat som Hofkomponist), Caldara’s Efterfølger Luca
Antonio Predieri og Hofkomponisten G i use ppe Porsile (ansat 1720).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
