Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De store Summer, den østrigske Kejser anvendte paa
Udstyrelsen af Fux’s Operaer, lade formode, at Fux i Østrig ogsaa blev
højt skattet som Operakomponist. For Nutiden har hans
dramatiske Arbejder kun ringe Værdi; derimod har han skrevet forskellig
Instrumentalmusik, der delvis har stort Værd.
Med Fux’s Bortgang taber Musiklivet i Wien foreløbig sin
Interesse. Efter Metastasio’s Ansættelse som kejserlig østrigsk
Hofpoet i Aaret 1730 underminerer den italienske Opera lidt efter lidt
Østrigernes Smag for Fux’s solide Kunstretning. .Den italienske
Operas sødladne Arier hensætter Hoffet i behagelige Drømmerier,
og man vogter sig vel for at forstyrre dette behagelige Gøglespil
ved at udsætte det for en skarpere kritisk Belysning", skriver
Dommer1). „Troen paa Italienernes Ufejlbarhed i Operaen og i
alle musikalske Anliggender var her (i Wien) som overalt i
Tyskland saa stor, at enhver Tysker maatte italienisere sig, vilde
han skaffe sig Ørenlyd paa disse Omraader." Først Gluck forsøgte
som bekendt med sin „Orfeus" at rokke Wienernes Tro paa den
italienske Operas Fuldkommenhed.
Højt stod den italienske Opera ogsaa i Munchen, der som
bekendt allerede i det 16de Aarhundrede havde et stort Navn som
Musikstad. Ved det baierske Hof virkede jo i sin Tid baade Ludvig
Senfl og Orlandus Lassus; under sidstnævnte gjaldt Munchens
Hofkapel som bekendt allerede for at være det fornemste Musikkapel i
Evropa (se ovf. 6te Kapitel).
Skønt Trediveaarskrigen for en Tid forstyrrede Musikkens Pleje
ved det baierske Hof, genvandt Munchen dog efter dens Afslutning
hurtigt sit gamle By som musikalsk Storstad. Da først
Kurfyrstinde Henriette Adelheid i Aaret 1654 havde istandbragt den
tidligste Opførelse af en italiensk Opera 2) i Baierns Hovedstad.
plantede Italienerne snart ogsaa deres Fane der og toge Overkommandoen
i Munchens Musikliv. Ligesom i Wien blev i Munchen kun en
eneste indfødt Musiker i Stand til at hævde sin nationale
Selvstændighed blandt Udlændingene. Denne Kunstner var Frescobaldi’s
og Carissimi’s store Elev Johann Kaspar Kerl3). Sammen med
Froberger (se ndf. 16de Kap.) hører Kerl til de første, der forplantede
Frescobaldi’s Orgelstil til Sydtyskland. Han var en Hovedmand i
*)■ „Handbuch der Musikgeschichte“.
2) „La ninfa ritrosa". Komponist og Digter ere ubekendte.
3) Født 1628 i Gaimersheim ved Ingolstadt, død i Munchen i Aaret 1693.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
